Af Marc Nicholas Thygesen - 06/05-15 14:41; Opdateret: 06/05-15 15:17

To mænd fængslet: Sigtet for at lave falske pengeTo mænd fængslet: Sigtet for at lave falske penge

I forbindelse med anholdelsen af to mænd fandt politiet 152.000 kroner i falske sedler. Mændene er nu fængslet.

storybild

Politiet fandt 152.000 kroner i forbindelse med anholdelserne. (Billede: www.glogster.com)

To mænd på 20 og 25 år skal sidde varetægtsfængslet i fire uger, da politiet mistænker dem for at have produceret falske pengesedler til en værdi af mange tusinde kroner.

LÆS OGSÅ: 48-årig med falske 500-eurosedler fængslet i Aarhus

De blev anholdt tirsdag, efter at de havde forsøgt at købe lottokuponer for to falske 500-krone-sedler i en købmand i Glostrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse onsdag.

LÆS OGSÅ: TV: Dagens Hemmingsen - Faldt du også for denne falske Facebook-gruppe?

I forbindelse med anholdelserne fandt politiet 152.000 kroner i falske 500- og 1000-krone-sedler.

Københavns Vestegns Politi kom på sporet af de to unge mænd, da der var taget overvågningsbilleder af den ene, da han forsøgte at købe lottokuponerne. I første omgang blev han afvist af ekspedienten, som kunne se, at sedlen var falsk.

LÆS OGSÅ: Mand med falske eurosedler huserer i København

Da manden var gået igen, kontaktede forretningen politiet.

- Det er en alvorlig forbrydelse at producere falske penge, og det kan man også se ud af den meget høje strafferamme, der er for at overtræde straffelovens paragraf 166 om pengefalsk, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson.

Politiet undersøger nu om de to mænd har forbindelse til andre sager. De erkender at have kendskab til pengene, men de nægter i øvrigt forholdet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress