Af - 20/11-15 14:31; Opdateret: 20/11-15 15:40

Demonstration mod asylstramninger i dag: Vi vil larme med gryder og trommerDemonstration mod asylstramninger i dag: Vi vil larme med gryder og trommer

I dag vil modstandere af regeringens asylstramninger vandre fra Nørrebro til Christiansborg og larme med gryder og pander.

storybild

Over 30.000 mennesker mødte i september op foran Christiansborg Slotsplads for at vise, at flygtninge er velkomne i Danmark. I dag holder en ny bevægelse demonstration med samme budskab. (Billede: Polfoto/arkiv)

Nok er nok. Sådan lyder overskriften i et Facebook-event, hvor gruppen Modstandsbevægelsen i dag indkalder til demonstration i København. Det sker på baggrund af regeringens lynbehandling af et lovforslag om 34 stramninger på asylområdet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Bag gruppen er en række bekymrede borgere, fortæller Johanne Rübner, der til daglig studerer geografi på Københavns Universitet og som har været med til at starte gruppen op.

LÆS OGSÅ: Regeringen indgår delaftale på udlændingeområdet

Modstandbevægelsen blev dannet i onsdags på et stormøde, hvor 70-80 mennesker deltog. Hovedparten er unge i 20-30'erne, men også folk fra 'Bedsteforældre for asyl' og 'Børnebørn for asyl' var blandt de deltagende.

LÆS OGSÅ: Flere end 30.000 deltog i fakkeloplyst flygtninge-optog

- På det sidste har vi gjort meget for at demonstrere på en pæn måde, og vi mener, at det er på tide at protestere, så politikerne ikke kan ignorere det. Vi har et ansvar som mennesker over for at behandle flygtninge ordentligt, fortæller Johanne Rübner, der også har været en del af organisationen Refugees Welcome og de demonstrationer, de har afholdt.

Organisationen samlede blandt andet over 30.000 på Christiansborg Slotsplads i september. Men nu er der behov for at gøre noget nyt, mener Johanne Rübner:

Vi vil gerne larme for at skabe opmærksomhed på, hvad der sker i dag. Vi opfordrer folk til at komme med gryder og pander og lave noget larm.

Demonstrationen starter klokken 17 på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Herefter vandrer man til Christiansborg Slotsplads - med et smut forbi Udlændingestyrelsen. Johanne Rübner fortæller, at de ikke har spurgt om lov til at demonstrere, men at de har en god politikontakt, og hun forventer, det vil forløbe stille og roligt.

LÆS OGSÅ: TV: Her byder 40.000 danskere flygtningene velkommen

Hun håber, at demonstrationen kan få regeringen til at trække de 34 asylstramninger tilbage:

-Vi ser mennersker på flugt som en ressource. Danmark er et land, der har råd og plads til flygtninge, og vi bliver nødt til at leve op til vores internationale forpligtelser.

Eventet blev oprettet for mindre end 24 timer siden, og lige nu er der 750 tilmeldte på Facebook, og 1.700 har sat sig som 'interesserede'. Johanne Rübner forventer derfor, at mindst 500 vil dukke op.

Sådan så det ud, da københavnerne i september bød flygtninge velkommen:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress