Af - 03/06-16 09:52

Vildt galleri: Sådan ser Vestebro ud efter monster-festVildt galleri: Sådan ser Vestebro ud efter monster-fest

Distortion-bølgen rullede i går hen over Vestebros gader i København med mere end 100.000 mennesker. Da klokken slog 22, begyndte Københavns Kommune opgaven med at forvandle kaos og skrald til ryddelige gader. Metroxpress tog ud for at se, hvordan opgaven blev løst.

Se mange flere før/efter-billeder længere nede i artiklen.

Fest-tornadoen Distortion satte i aftes sine tydelige spor på Vestebro. Seks timers vanvittig abefest med mere end 100.000 glade deltagere efterlod en bydel, der mindede mere om en krigszone eller en losseplads end et sted, hvor mennesker bor.

SE DEN STORE FORSKEL I FØR/EFTER-FUNKTIONEN LÆNGERE NEDE I ARTIKLEN.

Enorme dynger af øldåser, mademballage og alskens affald stod på menuen, da servicemedarbejderne fra Københavns Kommune kort før midnat for alvor satte ind.

LÆS OGSÅ: HOVSA: Farmor Anni blev kendt ved et tilfælde

De flittige medarbejdere har arbejdet natten igennem for at få bugt med den beskidte situation. Særligt Istedgade og Sønder Boulevard var hårdt ramt efter aftenens udskejelser.

Metroxpress tog på gaden fredag morgen klokken 8 for at se, om serviceteamet på 45 personer havde nået at få gaderne i ordentlig stand, inden de lokale tog hul på hverdagen.

’Istedgade overgiver sig aldrig’, lyder den kendte parole om den famøse gade. Men det har skraldet på gaden nu alligevel gjort.

Istedgade:

Det meste skrald er væk, og gaden er endda blevet 'vasket'.

LÆS OGSÅ: Politiet steger til Distortion: Vi kan ikke ånde

På Sønder Boulevard tronede de allerstørste scener, og det medførte så meget skrald og madaffald, at opgaven nærmest syntes uoverskuelig. Alligevel har kommunens team også her fået nogenlunde bugt med situationen.

Festen stoppede klokken 22, og en time efter gik kommunens hold for alvor i gang:

Sporene fra de mere end 100.000 mennesker er efterhånden væk:

Pizzabakker i massevis er indsamlet og fjernet fra gaderne:

På sidegaderne mellem Sønder Boulevard og Istedgade er det tydeligt, at der har været fest. Det værste er taget, men der er stadig en del glasskår og småaffald, som kommunen i dag skal have fjernet.

Samtidig er dunsten af tis – på trods af kommunens spulevogne – allestedsnærværende, og det kræver nok et solidt regnvejr, før man atter kan trække vejret gennem næsen uden at blive mindet om den vilde 'Tistortion'-gadefest.

LÆS OGSÅ: Politi: Vi måtte trække os fra unge, der dansede på bil

I dag fortsætter Distortion på Refshaleøen, hvor metroxpress er massivt til stede. Send dit Distortion-tip til rave@mx.dk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress