Af - 30/06-15 17:07

DNA-spray skræmmer røvere væk fra Netto og FaktaDNA-spray skræmmer røvere væk fra Netto og Fakta

Hos Dansk Supermarked og Coop har man gode erfaringer med DNA-spray i røveri-udsatte butikker i København.

Bildstrecke im Grossformat »

Ikke et eneste røveri.

Siden Dansk Supermarked og Coop for knap ti måneder begyndte at teste et nyt sikkerhedssystem med DNA-spray i en række udsatte butikker i København, har røverne holdt sig væk.

- Vi betragter det som en succes og vil nu brede det ud til flere af vores butikker, fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør hos Coop, hvor man har indført systemet i flere udsatte Fakta og Irma-butikker i hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Hjemmerøvere på spil: - Det er groft, og vi gør alt for at finde dem

Med det nye system udløses en DNA-væske fra en dyse over butiksindgangen, hvis en person forsøger at begå røveri og slippe væk.

Sprayen kan sidde fast i tøjet og huden op til seks uger, og med UV-lys kan politiet så kontrollere om en mistænkt kan sættes i forbindelse med gerningsstedet.

- Vores plan er at indføre det i yderligere ti butikker i udkanten af København henover sommeren, fortæller Jess Pedersen, der er sikringskonsulent i Dansk Supermarked, som sidste havde 72 røverier på landsplan i deres butikker.

LÆS OGSÅ: 38-årig fængslet for københavnske røverier

Ifølge Jess Pedersen har man testet spray-systemet i ni Netto-butikker på Amager, hvor man sidste år havde fem røverier i årets første fem måneder.

Om DNA-sprayen alene kan tilskrives æren for, at røverne nu helt holder sig væk, er svært at svare på ifølge Jess Pedersen.

- Vi har jo i fovejen en række andre sikkerhedsforanstalinger ude i butikkerne. Men det er da tankevækkende, at hvor vi før havde en udfordring, er vi nu nede på nul røverier på Amager, siger han.

LÆS OGSÅ: Tilrejsende tyve fra Chile valfarter til Danmark

LÆS OGSÅ: Fem mænd anholdt for vold med bat i Vordingborg

LÆS OGSÅ: Hælercentral med varer for millioner er afsløret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress