Af - 29/04-16 13:30

Guide: Her er fem fede ting til 48timer FestivalGuide: Her er fem fede ting til 48timer Festival

Grønne fingre, lækre dansetrin og hønsebingo. Der er masser at opleve til 48timer Festival på Nørrebro.

Bildstrecke im Grossformat »
Den 29. april er dansens dag, og det bliver også fejret til 48timers Festival. På Den Røde Plads kan du således få smurt hofterne til afrobeats. Det hele starter klokke 17 med danseoptræden ved Global Kidz. Herefter er der undervisning i afrobeat, og fra klokken 19 står dj'en klar bag pulten, og du kan vise dine moves. Foråret spirer, og kribler det i fingrene for at få lidt jord under neglene, er dette event lige noget for dig. I TagTomats showroom kan du lære, hvordan du skaber grønne fællesskaber og dyrker krydderurter i vindueskarmen eller på altanten. Du vil også blive guidet i, hvordan du laver frøbomber og en selvvandende plantekasse. Det sker fra 10-16. Uretfærdigheden er omdrejningspunktet, når Mellemamerika Komiteen dækker op til folkekøkken. Maden koster 25 kroner, men inden du kan smovse, skal (u)lykkehjulpet spinnes. Er du rig, får du masser af mad på tallerkenen – er du fattig, må du nøjes med ris og bønner. I baggården er der hønsebingo – gæt, hvor hønsene lægger deres lort og vind en præmie. Overskuddet fra aftenen går til Mellemamerika Komiteens arbejde i Mellemamerika. Det sker fra 17-01. Oplev svømmehallen på en anden måde, når der er Aquasounds i Hillerødgade Bad og Hal. Følg solnedgangen i hallen i selskab med farvet lys, undervandshøjtalere og liveacts. Billetter koster 80 kroner og skal købes i forsalg. Det sker fra 20-23. Søndag skal du spise og smage. Der er nemlig madfestival på Den Røde Plads. Prøv nitrogen-is fra Istid, en argentinsk choripan fra Fuego eller en tanzaniansk kage fra Rising Hope. Det sker fra 10-16.

I weekenden er Nørrebro et overflødighedshorn af oplevelser, når bydelens egen kulturfestival 48timer Festival igen finder sted.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det hele skydes i gang med et åbningsevent på Jesper Brochmands Gade om fredagen fra 14-21.30. Her kan du opleve koncerter med Kill J, Kenton Slash Demon og Shy shy shy. Vi er dykket ned i programmet, og giver her et bud på fem andre oplevelser under festivalen. Se dem i galleriet foroven.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress