Af - 23/09-15 07:29

TV: Mette cykler rundt med ældre mennesker - kom med på turen herTV: Mette cykler rundt med ældre mennesker - kom med på turen her

I en ny serie sætter metroxpress fokus på frivilligt arbejde. Den første i serien er Mette, der tager ældre mennesker med på en cykeltur rundt i København.

Bildstrecke im Grossformat »

- Værsgo' min skat, det er til dig.

59-årige Pia rækker en pose med et franskbrød frem mod Mette. Hun har bagt for meget, og nu er brødet blevet for gammelt.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Jeg tænkte, vi kunne tage i Frederiksberg Have og fodre ænderne, fortsætter hun.

26-årige Mette Juhl Paulsen er frivillig i 'Cykling uden alder' – en bevægelse, hvis mission er at give ældre mennesker ret til vind i håret, som der står på hjemmesiden.

I dag skal hun på cykeltur med Pia og 65-årige Irene, der begge bor på et plejecenter på Finsensvej. Efter at have placeret de ældre damer i ladcyklen og tjekket at det røde tæppe luner omkring benene, er de klar til at suse ud på cykelstierne. Folk kigger nysgerrigt, mens de triller af sted, og da de holder for rødt i et kryds, vender en mand sig om og bemærker, hvor hyggeligt det ser ud.

LÆS OGSÅ: Børnefamilier står i kø for at hjælpe flygtninge

Mette har været en del af 'Cykling uden alder' i to et halvt år, og det er blevet til rigtig mange ture gennem byen. Pia og Irene er de yngste, hun har cyklet med, og den ældste er 101. Mange er tit demente eller skrøbelige, men Mette kan se, at turene betyder meget for dem.

- Man kan se, hvordan de nærmest på et sekund går fra at være lidt grå til de kommer ud og får røde kinder og vind i håret.

Det er forskelligt, hvad de laver på turene, men tit vil de ældre gerne stoppe og få en kop kaffe eller en is. Turene går også forbi tidligere hjem eller yndlingssteder.

- Jeg føler, at jeg kan give dem København tilbage. Det er noget af det bedste at tage dem forbi steder, de måske ikke har set i 20 år.

Mette har ikke selv nogle bedsteforældre tilbage, og derfor nyder hun også kontakten med ældre gennem sit frivillige arbejde.

- De har en helt anden livsindsigt, og det gør min verden større at høre om, hvad de har oplevet.

LÆS OGSÅ: Frivillige er afgørende for integrationen i kommunerne

I Frederiksberg Have er poserne med brød tomme, og der ligger en halvcirkel af krummer omkring cyklen. Mette spørger, hvor de nu skal hen. Pia vil gerne en tur i Nørregade. Der har de gode bolsjer, og hun har taget 70 kroner med. Og så fortsætter cykelturen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress