Af - 20/11-15 15:15; Opdateret: 20/11-15 15:45

Voldsomt hærværk mod birketræer i ValbyVoldsomt hærværk mod birketræer i Valby

Nogen har set sig meget sur på birketræer i Valbyområdet. Inden for de seneste døgn er i alt 60 træer blevet vandaliseret.

storybild

Birketræerne i Valby er blevet hugget med en økse og står ikke til at redde. (Billede: Polfoto/arkiv)

En ukendt hærværksmand har set sig ualmindelig sur på birketræer. Det gik i nat ud over 20 nye træer i Vigerslev Parken i Valby.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Med en økse har gerningsmanden hugget træernes bark af hele vejen rundt om stammen, og derfor vil træerne dø inden for få måneder. Det skriver TV 2 Lorry.

LÆS OGSÅ: Unge går grassat på Nørrebro: Smadrer bibliotek og sportshal

- Det er simpelthen så ærgerligt og uforståeligt, siger Morten Hjortgaard Christiansen, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2 Lorry.

Hvorfor gør man dog sådan noget her? 45 birketræer er vandaliseret i Valby Parken. Når man fjerner barken på den måde,...

Posted by Københavns Kommune on Friday, November 20, 2015

Det er ikke første gang, at birketræer i Valbyområdet bliver udsat for hærværk. Så sent som i går blev 45 birketræer i Valby Parken vandaliseret. Angrebene sker om natten. Det vil koste omkring 200.000 kroner at plante nye tilsvarende træer.

- Jeg bliver trist både som fagmand, men også som borger der skal bruge parkerne om 1, 10 eller 20 år. Vi planter jo træerne, fordi de skal holde i mange år herude og se smukke ud, siger Morten Hjortgaard Christiansen.

LÆS OGSÅ: Hærværk mod byggeri af flygtningepavillioner

Inden for de seneste måneder er der sket lignende hærværk, og man mistænker den samme gerningsmand for at stå bag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress