Af - 28/01-16 15:51

Københavnerne ænser ikke de hjemløse: 'Vi er usynlige'Københavnerne ænser ikke de hjemløse: 'Vi er usynlige'

Hjemløse føler, at folk ignorerer dem fuldstændig på gaden. Det blev i dag afprøvet på strøget.

storybild

Her ses journalisten ved Rundetårn i København. (Billede: Josua Ekberg)

- Støt en hjemløs. Køb Hus Forbi.

Han vifter med armene og søger fodgængernes flygtige blikke på Købmagergade i København, men de fleste ænser ham ikke.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Metroxpress var i dag med på gaden, da TV2 Lorry's studievært var sminket og klædt ud som en hjemløs Hus Forbi-sælger for at opleve de forbipasserendes reaktioner og for at sætte fokus på, at mange hjemløse er udsatte og mangler herbergs-pladser. En gimmick der sker i forbindelse med at tv-stationen og ni organisationer samler ind til de hjemløse.

- Der er mange forskellige reaktioner fra folk. Nogle køber avisen, mens andre giver en skilling. Jeg fik også et bolsje, men jeg er usynlig over for langt de fleste, og det er ubehageligt, forklarer Marco Houlind, der er journalist.

Han havde trukket i det letgenkendelige, sorte 'kostume' med skriggule striber, ansigtet var smurt ind i snavs, og han havde jord under neglene.

En hjemløs, der går under navnet 'Pølse', oplærte Marco i at sælge aviser. Han er ked af, at folk ikke hilser eller kigger på ham.

- Folk går lige forbi dig, men de ser dig slet ikke. Vi er de usynlige, men på en anden måde er vi også nogle helte. Man kan kalde os de usynlige helte, fordi vi prøver også at sprede glæde og smil til folk der er morgensure, forklarer 56-årige 'Pølse', der har været hjemløs i 27 år.

Forsøget på Købmagergade varede en times tid, og én af dem, der gik lige forbi var 22-årige Simon Jensen.

- Jeg synes de hjemløse gør ret godt opmærksom på sig selv. Grunden til, at man ser dem som usynlige er, at man ignorerer dem. Det kan skyldes fordomme om eksempelvis stoffer. Man ser ofte hjemløse sidde i en hashkoger, og der har man jo ikke lyst til at hilse på dem, fortæller Simon Jensen, der studerer finansøkonomi.

Indslaget sendes på TV2 Lorry 19.30

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress