Af - 15/04-15 18:24; Opdateret: 15/04-15 18:46

By- og pendlercykler får dødstødetBy- og pendlercykler får dødstødet

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell har mistet tålmodigheden med GoBike, der ikke kan leve op til aftalen om levering af nye by- og pendlercykler.

storybild

(Billede: Polfoto)

Store leveringsproblemer får nu både politikere og fond bag bycykler til at smække kassen i over for firmaet GoBike, som den første april skulle have leveret samlet set 1.860 by- og pendlercykler til København, DSB og Frederiksberg.

Gobike har dog haft umådelig svært ved at leve op til sin aftale. Indtil videre er kun 424 cykler blevet leveret, og firmet har nu meddelt, at resten af cyklerne ikke vil blive leveret - med mindre København forudbetaler for cyklerne uden nogen form for garanti eller sikkerhedsstillelse.

- Jeg er stor tilhænger af ideen om by- og pendlercykler, da alle undersøgelser peger på, at de kan bidrage til at nedbringe biltrafikken i København. Men det kræver, at cykler rent faktisk kommer på gaden. Nu har GoBike endegyldigt bevist, at de ikke evner at levere varen. Vi skal ikke kaste gode penge efter det, der har vist sig at være en tvivlsom leverandør, og derfor smækker vi kassen i for at begrænse tabet, siger teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, fra Enhedslisten i en pressemedelelse.

LÆS OGSÅ: TV: Usynlig maling skal redde cyklisters liv

'En streg i sandet'
By- og Pendlercykelfonden, der varetager Københavns, Frederiksbergs og DSB’s interesser overfor GoBike, har nu fremsat et påkrav om overholdelse af aftale inden for 14 dage.

- På baggrund af et meget langt forhandlingsforløb ,der har kørt lige siden december måned, har vi nu valgt at trække en streg i sandet og sige, at enten leverer de efter kontrakten, eller også opsiger dem, siger formand for By- og Pendlercykelfonden og medlem og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Nikolaj Bøgh fra de Konservative til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Fodgængere: Cyklister er de værste parasitter

Hvis ikke GoBike lever op til påkravet, vil fonden ophæve aftalen og erklære selskabet konkurs samt tage de skridt, der er nødvendige for at sikre så meget som muligt af ejerkredsens tidligere indbetalinger fra boet.

På Københavns Rådhus skal partierne bag aftalen om at afsætte 40 mio. kr. til by- og pendlercyklerne nu aftale, hvad de tilbageværende penge skal bruges til. På nuværende tidspunkt er der af de 40 millioner kroner udbetalt fem millioner til GoBike.

LÆS OGSÅ: Vi er ikke alene: Disse turister elsker at cykle i København


LÆS OGSÅ: Verdensomspændende delebilskoncept til København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress