04/01-16 07:00; Opdateret: 04/01-16 07:46

Jagtede hinanden med pistoler gennem storcenter: Nu skal ni mænd for rettenJagtede hinanden med pistoler gennem storcenter: Nu skal ni mænd for retten

To mænd blev i marts ramt af skud i forbindelse med et opgør mellem to grupperinger i storcenteret Field's.

Bildstrecke im Grossformat »

Billeder fra skyderiet i Field's

Rivaliserende grupper, skudsår og Smith & Wesson-revolvere.

Det lyder som en dårlig western-film, men i stedet er det nogle af ingredienserne i det drama, der 18. marts i år fandt sted i indkøbscentret Field's på Amager.

Mandag indleder Københavns byret sagen mod ni mænd, som er anklaget for at have deltaget i skudvekslingen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Fængslet for Field's-skyderi flygtet gennem hul i loftet

To rivaliserende grupperinger stødte sammen i storcenteret, som er Danmarks største af slagsen, og uden respekt for de mange handlende gæster begyndte de at jagte hinanden med pistoler og knive, mens truslerne føg gennem luften.

"Du er færdig", "jamen så skyd ham" og "jeg skal dræbe dig" er blot nogle af de trusler, der ifølge anklageskriftet blev fremsat.

LÆS OGSÅ: Tjek af bil afslørede eftersøgt for skud i Field's

De to grupper på henholdsvis fem og fire personer, som er i alderen 17 til 27 år, endte deres jagt på hinanden nede i parkeringskælderen, hvor der fandt en decideret skududveksling sted.

I kælderen blev der affyret to skud fra en revolver af mærket Smith & Wesson. Én person blev ramt i ryggen, og en anden blev ramt i armen.

Der blev også afgivet flere skud med et andet skydevåben i parkeringskælderen, men ingen blev ramt.

LÆS OGSÅ: Skud i Field's kan være hævn for drabsforsøg i Herlev

Politiet har tidligere sagt, at man ikke opfatter hændelsen som et bandeopgør, men som et isoleret opgør mellem to grupper.

- Jeg vil bare sige, at vi regner med, at det er en episode, som er afledt af en tidligere hændelse mellem de to grupperinger, sagde Lau Thygesen, som er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, tilbage i marts.

- Jeg vil gentage, at vi ikke ser det som starten på en ny bandekonflikt.

Det blodige opgør formodes at kunne kædes sammen med et skyderi i Herlev, som foregik få dage før opgøret i Field's.

LÆS OGSÅ: Seks anholdt efter skyderi i Fields

En af de unge, der er anklaget for drabsforsøg i indkøbscentret, er bror til en 21-årig mand, der 11. marts blev livsfarligt såret i forbindelse med, at der blev affyret skud mod en bil i et boligområde i Herlev.

I bilen befandt sig tre personer, og den 21-årige mand blev ramt. Umiddelbart var han i livsfare, men hans tilstand blev senere stabiliseret.

Der er afsat 15 retsdage i Københavns Byret i sagen mod de ni mænd.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress