Af - 31/08-15 10:20

Lågsus-vært skal være MC's Fight Night-dommerLågsus-vært skal være MC's Fight Night-dommer

Metroxpress kan over de næste tre dage løfte sløret for, hvem der udgør dommertrioen under dette års MC Fight Night.

storybild

(Billede: PR-foto/Rasmus Weng Karlsen)

Den første i rækken, som Metroxpress kan præsentere som dommer under dette års MC's Fight Nigh, er radiovært og DJ, Pelle Peter Jensen.

LÆS OGSÅ: De lyriske øretævers holdeplads fejrer jubilæum

Den 29-årige P3 Lågsus-vært har fulgt hiphop-miljøet i mange år, men har dog aldrig selv freestyle-rappet ligesom de fleste dommere før ham.

- Men jeg tror også, det kan være en fordel. I og med jeg ikke ved, hvad der foregår inde i hovedet på rapperne i ringen er jeg måske knap så tilgivende og mere kynisk ligesom publikum. Så man kan godt sige, jeg er publikums advokat, lyder det fra Pelle Peter Jensen.

Hvad kigger du efter hos deltagerne?

- Punchlines er sindssygt vigtige, men det samme er performance og karisma. Michael Jackson var jo også en god sanger, men det var lige så meget al mystikken og hans optræden, der gjorde ham til en stjerne. Det er også sådan, jeg har det med mange rappere. De kan vinde meget på deres persona.

Hvilken battlerapper har gjort størst indtryk på dig?

- Helt klart Pede P. Har har hele pakken. Både punchlines, humor og showmanship. Og så er han også frygtindgydende rent fysisk i ringen. Han er battlerappens svar på Zlatan Ibrahimovic.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress