10/11-15 08:44

Københavns terrorberedskab skal prøves afKøbenhavns terrorberedskab skal prøves af

Københavns Politi tester onsdag hovedstadens terrorberedskab i form af en storstilet øvelse, som både afholdes på taktisk og operationelt niveau.

storybild

I morgen (onsdag den 11. november, red.) vil Københavns terrorberedskab blive testet. (Billede: Polfoto)

I København er der onsdag stor sandsynlighed for at høre pistolskud og se en øget aktivitet fra politiets side.

Men selvom det kan virke voldsomt, så er der ingen grund til bekymring hos hovedstadens borgere.

LÆS OGSÅ: Politiet sigter 43-årig fra Nørrebro for at krænke tre kvinder

Våbnene affyrer løse skud, for der er blot tale om en terrorøvelse som Københavns Politi og Rigspolitiet står bag.

- Vi afholder øvelsen for at afklare, om Københavns Politi er gearet til at modtage og reagere hensigtsmæssigt og fornuftigt på en terrorhenvendelse. Det gælder både på det taktiske og det operationelle niveau, siger vicepolitikommissær Henrik Blandebjerg fra Københavns Politi.

Den storstilede øvelse bliver afholdt ni måneder efter, at København blev ramt af et terrorangreb, der kostede to mennesker livet.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder formodet seriekrænker i København

En 143 sider lange evaluering af forløbet viste efterfølgende, at politiet ikke var forberedt på et terrorangreb som det, der fandt sted, og at betjentenes færdigheder og udstyr var for ringe.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.


Selvom onsdagens terrorøvelse ikke laves på baggrund af kritikken, så fortæller politiet, at evalueringen er tænkt ind i øvelsen.

- Vi skal blandt andet se, hvordan vores beredskab og efterforskning spiller sammen i forhold til videregivelse af informationer, hvordan vi anvender vores ressourcer i den logistiske del, afprøve vores bevogtningskoncept, og så skal vi afprøve ny teknologi, siger Blandebjerg.

LÆS OGSÅ: Efter terror: Betjente skal have bedre styr på pistolen

Politiet vil af hensyn til øvelsens formål ikke fortælle for meget om øvelsen, og heller ikke hvilke steder den kommer til at foregå. Det er tidligere nævnt, at Københavns Universitet vil blive berørt, og det vil Henrik Blandebjerg da heller ikke afvise.

Ud over Københavns Politi og Rigspolitiet deltager blandt andet Region Hovedstaden, Københavns Brandvæsen og DSB i øvelsen. Der vil være statister, der spiller forskellige roller, så man kommer så tæt på en ægte terroraktion som overhovedet muligt.

LÆS OGSÅ: Professor: Film om terror i København er menneskelig bearbejdning

Terrorøvelsen afholdes samtidigt med den store nationale krisestyringsøvelse, KRISØV 2015, men politiet oplyser, at de to øvelser ikke får indflydelse på hinanden.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan påvirker terrorangrebet København i dag

LÆS OGSÅ: Politi havde ikke overblik over skydetræning før terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress