Af - 18/04-16 10:05; Opdateret: 18/04-16 10:42

Unge gadekriminelle stikker hinanden i ballerneUnge gadekriminelle stikker hinanden i ballerne

Politiet oplever flere sager med unge, der stikker hinanden i bagpartiet.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Når unge gadekriminelle begår knivoverfald for at hævne sig, er det ofte ikke tilfældigt, hvor de forsøger at rammer deres ofre på kroppen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Knivstikkerier i ballen er således blevet et mere og mere udbredt hævn-fænomen i løbet af de senere år, lyder erfaringen hos Københavns Politi.

- Vi ser flere sager, hvor der er blevet stukket i ballen. Det sker primært blandt de unge i gadebande-kulturen, når de hævner sig på hinanden, fortæller vicepolitiinspektør Torben Svarrer.

LÆS OGSÅ: Ung mand stukket i balle-regionen under optrin på Amager

Ifølge ham er der flere forklaringer på, hvorfor det netop er bagpartiet, der er så udsat.

- Det forlyder, at det at blive stukket i ballen efter sigende skulle være voldsomt smertefuldt og ydmygende for ofret og samtidig give gerningsmanden en eller anden form for oprejsning, siger Torben Svarrer.

LÆS OGSÅ: Tre personer sigtes for forsøg på manddrab

En anden forklaring er ifølge Torben Svarrer, at gerningsmændene tror, at de ved at stikke under bæltestedet kan undgå at blive sigtet for drabsforsøg, hvis de pågribes.

- Typisk dør folk jo ikke af et stik i ballen, og sigtelsen vil i de fleste tilfælde lyde på grov vold, hvor strafferammen er lavere. Men derfor er det stadig forbundet med stor risici at stikke under bæltestedet, siger Torben Svarrer.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil rydde op i knive i nattelivet

At det kan være farligt, bekræfter overlæge Søren Loumann Nielsen, der er daglig leder af Akutlægebilen i Region Hovedstaden.

- Der ligger nogle store nerver derinde, og hvis der bliver gjort skade på dem, kan det sagtens invalidere folk. Derudover kan man også være uheldig at ramme nogle kar. Så man er på ingen måde 'home safe', siger han.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress