Af - 08/09-16 11:35

Veninder til ny bio-trend: Nogle af scenerne var ikke så appetitvækkendeVeninder til ny bio-trend: Nogle af scenerne var ikke så appetitvækkende

I denne uge inviterer Cinemateket til en ny biografoplevelse med konceptet Edible Cinema, hvor du kort sagt smager på filmen. Metroxpress var med.

Bildstrecke im Grossformat »

Interessen var stor, da Cinemateket annoncerede, at de i tre dage ville vise filmen ’Pans Labyrint’ ud fra det populære London-koncept Edible Cinema. Efter to timer var billetterne udsolgt, og på Facebook efterlyste flere ekstra billetter.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Tirsdag aften var første visning, og blandt dem, der havde skaffet sig adgang, var veninderne Michelle De Waal, 24, og Kathrine Endelt, 25.

- Vi elsker film, og vi elsker mad, så det er en god kombination, forklarer Michelle og tilføjer:

Det har fået god omtale fra London, og så er det på listen over ting, man skal opleve inden man dør – det ville vi ikke gå glip af.

Inden filmen får gæsterne udleveret en bakke med otte bokse, der skal åbnes på bestemte tidspunkter under visningen. Boksene indeholder små mad-hapsere og mini-cocktails.

LÆS OGSÅ: Ny bio-trend rammer Danmark: Nu skal du spise filmen

I bakken er også en menu, en ske og en serviet, hvis man nu skulle få fedtede fingre der i mørket. Meningen med konceptet er at give publikum en unik sanseoplevelse – at binde smag og syn sammen, så at sige.

Metroxpress smager og tester
Med boksen placeret i skødet sætter metroxpress’ journalist sig til rette i den røde biografstol. Salen er fyldt med nysgerrige stemmer, og publikum kigger spændt på de sorte bokse og nærlæser menuen – måske er det meget rart at være forberedt på, hvad der skal ind i munden, jeg vælger dog at ville overraskes.

LÆS OGSÅ: Vild ny biograf åbner i København

Filmen går i gang, og der går ikke længe, så lyser et hvidt skilt med et ettal. Måske af gammel biografvane er jeg så opslugt af filmen, at jeg næsten misser hintet til, at der skal spises, men folks pusleri omkring mig fungerer heldigvis som et lige så stort signal.

Efter at have viklet en serviet åben, finder jeg frem til, hvad jeg kan mærke er popcorn. Da de lander på tungen, er det dog ikke den sædvanlige salte smag, der spreder sig i munden – mere en lidt røget smag. Efterfølgende kan jeg læse, at popcornene skal have smag af fyrretræer og svampe. Det understøtter scenen, hvor hovedperson i filmen går gennem en skov.

LÆS OGSÅ: Prisen for en biograftur er løbet løbsk

Da skiltet lyser op næste gang, går det op for mig, hvorfor det måske var en god idé at læse menuen igennem. Da jeg åbner boksen aner jeg en pind med en farverig kugle for enden. I den tro at der er tale om en slikkepind, bider jeg i den farverige ende, blot for at konstatere, at jeg bider i plastik og noget sprøjter ud gennem røret. Efter at have forstået konceptet, lykkedes det mig at drikke, hvad der er tilbage af drinken, mens det øvrige nu klistrer til mine fingre. Næste gang er jeg mere forsigtig!

Mulighed for gentagelse
Da filmen slutter, har publikum smagt på fem snacks og tre cocktails. I dette tilfælde var alle retterne vegetariske, ellers kan man bede om en særmenu. Bakkerne afleveres, og i foyeren fordøjer publikum oplevelsen.

Veninder Kathrine og Michelle er begge enige om, at det gav noget ekstra til den klassiske biograftur:

- Man ser filmen på en anden måde. Det giver en helhedsoplevelse, og du er hele tiden opmærksom på, hvad der sker næste gang og hvornår, du skal åbne boksene, siger Michelle.

LÆS OGSÅ: Top 10: Disse film har trukket flest danskere i biografen i 2016

For Kathrine var det også en grænseoverskridende oplevelse at skulle spise mystiske ting i mørket:

- Jeg er typen, der ikke engang spiser slik i biografen, fordi jeg ikke kan lide ikke at se, hvad jeg spiser, så det var meget grænseoverskridende, siger hun og tilføjer grinende:

Der en scene, hvor en tudse kaster op, og du skal spise noget yoghurt. Det var ikke så appetitvækkende.

Hos Cinemateket, oplyser marketingskonsulent, Lotte Formenti, at arrangementet har været en succes – både salgs- og afviklingsmæssigt, og biografen kunne godt forestille sig at gentage det igen om et halvt års tid med en anden film.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress