Af - 14/08-15 09:25; Opdateret: 14/08-15 09:36

Politibesøg i Pusherstreet: Tre anholdt - men en slap friPolitibesøg i Pusherstreet: Tre anholdt - men en slap fri

Det endte med to anholdte, da politiet slog til på Christiania. Den tredje slap fri og er nu efterlyst.

storybild

Task Force Pusherstreet fandt kontanter og narko, da de slog til mod en bod natten til torsdag. (Billede: Polfoto/Dresling Jens/Arkiv)

Først var der tre anholdte, men det endte kun med to, da Københavns Politis specialenhed Task Force Pusherstreet slog til mod den organiserede hashhandel natten mellem onsdag og torsdag. En bod var åben, og de fik politibesøg.

'I boden blev tre personer anholdt, men det lykkedes den ene at slå sig fri og slippe væk. Han er nu efterlyst af politiet, som er bekendt med hans identitet,' skriver Københavs Politi i en pressemeddelelse.

I boden blev der fundet en mindre sum penge, 164,8 gram hash, 212,9 gram skunk, 29 gram hashmix og 38 joints, som politiet selvfølgelig har beslaglagt.

LÆS OGSÅ: Politi: Turister tror, at hashkøb er tilladt på Christiania

LÆS OGSÅ: Pusher Street: Landsret beklager lang ventetid

Værre var nok, at den ene af de anholdte var i besiddelse af en skarpladt pistol, som han dog smed i forbindelse med, at politiet rykkede ind. Hans opgave var at holde vagt og alamere de handlende, hvilket - som politiet skriver - ikke gik særlig godt.

- Det er heldigvis ikke hverdagskost, men det er naturligvis bekymrende, at en af vagterne i Pusherstreet er bevæbnet med en skarpladt pistol, siger lederen af Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Dannie Rise.

De to anholdte, der er henholdsvis 24 og 29 år gamle, fik i torsdagens grundlovsforhør tre ugers varetægtsfængsling.

LÆS OGSÅ: De sidste 10 tiltalte i kæmpe hashsag er dømt skyldige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress