Af - 23/11-15 13:01

Tommy arbejder 65 timer om ugen - alligevel bliver hans partner smidt ud af DanmarkTommy arbejder 65 timer om ugen - alligevel bliver hans partner smidt ud af Danmark

Tommy Kirkegaard arbejder i gennemsnit 65 timer om ugen i et job, der burde give hans partner dispensation til at blive i Danmark. Det går bare ikke, fordi han kun er vikar.

Bildstrecke im Grossformat »

På fredag skal Jefferson Odorico Santos forlade landet, selv om hans partner Tommy Kirkegaard sagtens kan forsørge ham. En lille detalje gør dog, at det alligevel ikke har noget at sige.

Parret har boet sammen i en lejlighed i Valby siden februar, og siden maj har de søgt familiesammenføring, da Jefferson - også kaldet Jeff - kommer fra Brasilien.

Han er under 24 år, og derfor kræver det en særlig dispensation for, at han kan blive boende i Danmark. Den kan han få, hvis hans partner kan forsørge ham gennem et job på den såkaldte positivliste. Sådan et har Tommy, men det er ikke godt nok.

- Vi kan blive undtaget, fordi jeg er sygeplejerske, men fordi jeg kun er vikar, så går den ikke alligevel. Det problematiske er så, at vi ikke er blevet informeret om den regel. Der står ikke noget om den, siger Tommy Kirkegaard til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Havde han vidst noget om den, kunne han have fået et fast job, eller de kunne være flyttet til Sverige, fortæller han. Men det var for sent, da de først fik svar fra Udlændingestyrelsen.

Oven i hatten arbejder Tommy endda noget mere end 37 timer om ugen, selv om han er vikar, og derfor ser han sig selv som værende fuldt ud i stand til at forsørge Jeff.

- Først tænkte jeg, at det må være en fejl. Det er så himmelråbende dumt. Jeg kan jo bevise, at jeg har arbejdet 65 timer om ugen i gennemsnit, siger Tommy Kirkegaard.

LÆS OGSÅ: Afslag til populær juicekæde har sat sindene i kog i Vanløse

LÆS OGSÅ: På to sygehuse kan du nu give karakterer til lægerne

For at gøre opmærksom på sagen, har Jeff og Tommys nabo delt et opslag, hvor han fortæller om sagen. Det er lige nu blevet delt 12.000 gange, men det er tvivlsomt, om det kan give Jeff lov til at blive.

De har klaget over beslutningen til Udlændingenævnet, og dem venter de derfor på et svar fra. Mens det bliver behandlet, skal Jeff stadig rejse, men den mulighed tænker Tommy ikke særlig meget på endnu.

- Jeg har valgt ikke at være ked af det, men rasende i stedet for. Vi har givet os selv en deadline indtil i morgen (tirsdag, red.), siger Tommy Kirkegaard, der dermed først i morgen vil tænke på, hvad der skal ske, hvis de ikke kan blive i Danmark.

En ting ved han dog.

- Hvis Jeff bliver nødt til at rejse, så rejser jeg også, siger han.

LÆS OGSÅ: Kæde-besked spreder terrorrygte om København

TOMMY & JEFF BLIVER TVANGSSKILT PÅ FREDAG - HJÆLP MED AT FORHINDRE DET!Mine fantastiske, nygifte naboer, Tommy & Jeff,...

Opslået af Jacob Egevang på 22. november 2015

LÆS OGSÅ: Voldsomt hærværk mod birketræer i Valby

LÆS OGSÅ: Demonstration mod asylstramninger i dag: Vi vil larme med gryder og trommer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress