Af - 21/05-15 08:03

Politiet om vild biljagt: Formoder det er banderelateretPolitiet om vild biljagt: Formoder det er banderelateret

Den vanvittige biljagt, der endte i skud, er formentlig banderelateret, siger central efterforskningsleder i sagen.

Bildstrecke im Grossformat »

København dannede onsdag rammen om flere voldsomme sager, hvor politiet først måtte affyre et varselsskud, da en betjent følte sig truet af en gruppe stenkastende unge ved Dortheavej i Nordvest.

Og få timer senere måtte politiet afspærre et større område omkring Bispebjerg Station, da to sorte biler var involveret i en biljagt fra Tuborgvej og ind ad Tagensvej, hvor der blev affyret skud. Biljagten sluttede for den ene bils vedkommende med, at den bragede ind i en mur ved et pizzeria. I den efterladte bil fandt politiet efterfølgende en økse på forsædet.

LÆS OGSÅ: Fem anholdt efter biljagt og skyderi i København

Umiddelbart har de to hændelser ingen sammenhæng, fastslår central efterforskningsleder ved Københavns Politi, Henrik Vedel, over for metroxpress. Han siger samtidig, at man formoder, biljagten er banderelateret.

- Vi har en mistanke om, at det er et banderelateret opgør, men vi har ikke rigtig kunnet finde hoved og hale i det udover, at vi har kunnet konstatere, at der er affyret skud derude, siger Henrik Vedel.

Sent onsdag aften førte politiets efterforskning til anholdelsen af fem personer, der dog alle kommer på fri fod igen i dag.

- Vi har ikke grundlag for at begære nogen af de anholdte varetægtsfængslet i denne her sag, fortsætter efterforskningslederen

Så de fem er alle sluppet fri igen?
- Ja, hvis de ikke allerede er det, så bliver de det i hvert fald. Foreløbig er der ikke rejst sigtelse, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke bliver det. Der bliver efterforsket grundigt i sagen.

Nu anholdte I jo fem, forventer I at foretage flere anholdelser i de kommende dage?
- Vi vil gøre en indsats for at finde de mistænkte i denne her sag, ja. Så selvfølgelig vil vi det, og hvis vi finder et grundlag, vil vi også begære dem varetægtsfængslet.

LÆS OGSÅ: Skudepisode i København: Politiet leder efter patroner

LÆS OGSÅ: Øjenvidne til varselsskud: De ville slås med politiet

LÆS OGSÅ: TV: Politiet afgiver varselsskud efter stenkast i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress