Af - 25/11-15 16:31

Lykkelig Tommy: Jeff får lov til at blive, mens klagen behandles!Lykkelig Tommy: Jeff får lov til at blive, mens klagen behandles!

Først fik Tommy og brasilianske Jeff afslag på familiesammenføring, og Jeff skulle forlade landet på fredag. Nu har han fået lov at blive i landet, mens parrets klage behandles.

Bildstrecke im Grossformat »

Først lød afgørelsen fra Udlændingestyrelsen, at brasilianske Jefferson Odorico Santos skulle sendes ud af landet på fredag - hans og ægtefællen Tommy Kirkegaards anmodning om familiesammenføring var blevet afvist.

Den beslutning klagede de over efter afgørelsen i sidste uge, men Jefferson skulle ifølge Udlændingestyrelsen, indtil beslutningen blev omstødt i dag, stadig forlade landet fredag.

I dag har Jefferson nemlig fået såkaldt "opsættende virkning". Det betyder, at han må blive i landet, mens hans klage bliver behandlet.

Afvisningen kom på trods af, at hans partner Tommy Kirkegaard sagtens kan forsørge ham.

Problemet er, at Jeff er under 24 år, og at han derfor skal have en særlig dispensation for at blive i landet. Dispensationen kan gives, hvis hans partner kan forsørge ham gennem et job, der optræder på den såkaldte positivliste.

Tommy er sygeplejerske - et job som står på positivlisten - men fordi han kun har arbejdet som vikar, førte det til en afvisning fra Udlændingestyrelsen - også selvom Tommy i gennemsnit arbejder 65 timer om ugen.

Tommy Kierkegaard er meget begejstret for afgørelsen.

- Det er fantastisk! Super fedt! Det har været nogle hårde sidste dage, men det er fedt, når "det rykker noget". Bare det, at han får lov til at blive er helt fantastisk, siger han og fortæller, at de havde opgivet håbet om, at Jefferson kunne blive i landet, mens klagen bliver behandlet.

LÆS OGSÅ: Tommy og Jeff-sagen spidser til: Politikere kritiserer 24-års-reglen

Tommy fortæller, at han og Jefferson nu afventer den endelige afgørelse med "forsigtig optimisme".

- Det er meget sjældent, man får lov at blive, mens man behandler sagen, så det tager vi som et udsagn om, at vi har en god sag. Vi tillader os at være optimistiske, siger han.

Tommy fortæller, at han ikke kan overskue konsekvenserne, hvis den endelige afgørelse bliver, at Jefferson skal forlade landet.

- Det kan jeg næsten ikke overskue nu. Der kommer ikke noget afslag, det kan jeg ikke acceptere, når man bor i landet og har opfyldt alle kriterierne, siger han og fortæller, at han i mellemtiden er blevet fastansat, så parret har mulighed for at søge om familiesammenføring igen, hvis det skulle komme til et afslag.

- Men vi orker næsten ikke at skulle hele møllen igennem forfra, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Tommy arbejder 65 timer om ugen - alligevel bliver hans partner smidt ud af Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress