Af - 29/09-16 10:02

Hjælp til stressede københavnere rammer forbiHjælp til stressede københavnere rammer forbi

En stor indsats for at hjælpe københavnere, der er syge af stress, rammer ikke dem, der er mest udsatte for sygdommen. Det skriver Avisen.dk.

storybild

(Billede: Jeppe Carlsen/Modelfoto)

2015 var det første år, hvor København som foregangskommune tilbød stressramte borgere gratis kurser i håndtering af stress. Men ifølge den evalueringsrapport, der er lavet på baggrund af det første år med ordningen, når hjælpen ikke ud til dem, der har mest brug for det.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

For 43 procent af de over 100.000 københavnere, som ifølge en undersøgelse fra Region Hovedstaden har et højt stressniveau, er erhvervsfagligt uddannede. Men de udgør kun 20 procent af dem, der blev indfanget af kommunens stressklinikker i 2015. Der der også en kønsmæssig skævhed i patienterne på stressklinikkerne, hvor der er klart flest kvinder.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF) erkender, at det er et kæmpe problem, at tilbuddet ikke rammer dem, der har behov for det. Og det problem vil hun nu sætte alle sejl til for at løse.

- Den store ulighed i sundhed, vi har, handler i høj grad om, at der er personer med faglige eller ingen uddannelse, som ikke bruger de tilbud, der er. Det gør til gengæld personer med mellemlang og lang uddannelse, siger hun til Avisen.dk.

I forhold til stressklinikkerne har der været lagt op til, at det er de praktiserende læger, som skal henvise patienter, der er truet af stress. Nu vil Ninna Thomsen undersøge, om noget er gået galt i lægekonsultationerne.

- Får lægerne ikke spurgt mændene, eller kommer de slet ikke til lægen med deres problemer? Jeg kan godt have en mistanke om, at de slet ikke går til deres læge, selv om de oplever problemer med stress, siger hun til Avisen.dk.

Sundheds- og omsorgsborgmesteren overvejer, om der skal laves et stresshåndterings-tilbud i samarbejde med de faglige organisationer, der repræsenterer mændene.

Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i forbundet 3F, som organiserer kortuddannede og faglærte, ved, hvor svært det er at nå stærke mænd med psykiske problemstillinger.

- Jeg tror, det er blevet bedre de seneste år, men lige præcis stress og psykiske belastninger på arbejdspladserne er noget, som mænd har svært ved at erkende. Derfor gør vi også meget ud af at fortælle, at det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på stress, siger hun.

Fra sine kontakter til forbundets arbejdsmiljørepræsentanter ved hun, at stress og dårlig trivsel bliver stadig mere dominerende problemer også på mandsdominerede arbejdspladser i disse år. I det lys synes hun, at det er fint nok med stressbehandling.

Men endnu bedre mener hun det ville være at fjerne årsagerne til stress.

- Stressbehandling er lidt som at tisse i bukserne, for hvad nu hvis det går galt igen, spørger Ulla Sørensen

91 procent af de 265 borgere, der gennemførte stressforløbet i 2015, har ifølge evalueringsrapporten oplevet et fald i deres stressniveau. Ordningen har i det hele taget udviklet sig til så stor en succes, siden den slog dørene op i maj 2015, at der i dag er seks måneders ventetid på at komme til.

De har indtil nu kostet 5,8 mio. kr. om året, men en ekstra bevilling på knap 4 millioner ved de netop overståede budgetforhandlinger skal ifølge Nina Thomsen være med til at nedbringe ventetiden i 2017, så der ikke er borgere, som får det værre i ventetiden.

Også i de følgende tre år bliver der tilført stressklinikkerne ekstrabevillinger.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress