Af - 02/06-16 15:43

96-årige Inga elsker Distortion: Jeg snupper også en øl når festen er slut96-årige Inga elsker Distortion: Jeg snupper også en øl når festen er slut

Distortion er ikke kun for de unge.

Bildstrecke im Grossformat »

På Plejecenter Sølund på Nørrebro i København fester de ældre også til Distortion. Uden for centret sidder knap 100 ældre, mens diverse dj's spiller op til dans. På de runde borde er der disket op med sodavand, øl og massevis af hotdogs - med det hele.

- Det er et hyggeligt arrangement. Det er skønt at få lov til at opleve stemningen, siger 81-årige Jørgen Madsen.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Her de vildeste gratis koncerter på Nørrebro

Han og vennerne fra Plejecenter Sølund regner med at hygge sig til solen går ned.

- Jeg falder nok om klokken otte, så må jeg ikke være oppe længere for min mor, griner Jørgen Madsen.

96-årige Inga Michelsen vil dog gerne holde efterfest på værelset, når festlighederne slutter i haven.

- Det er så sjovt. Jeg skal bestemt have et par øl, og jeg drikker nok også en øl efter festen slutter, fortæller Inga Michelsen.

LÆS OGSÅ: Sol og øl til Distortion er en farlig kombi: Sådan undgår du at gå kold

LÆS OGSÅ: Husker du ham, der tissede op ad politiet? Her er de bedste Distortion-billeder

Til gadefesterne er der hvert år problemer med meget berusede unge og store mængder urin i gaderne, men Jan Nybo, Centerchef ved Plejecenter Sølund, forsikrer, at det ikke er de ældre, der laver ballade under Distortion.

- Beboerne drikker sig ikke spritstive og tisser alverdens steder - men forhåbentlig får de godt med øl. Det er jo en del af at være ude og høre musik, siger Jan Nybo.

LÆS OGSÅ: Distortion-chefens perler: Fem fester du SKAL med til

Han glæder sig over, at beboerne kan være en del af festlighederne.

- De ældre synes, det er fedt. Vi skal selvfølgelig være en del af festen sammen med lokalområdet. Mødet mellem lokalområdets beboere og de ældre er altid til glæde for vores beboere, fordi de får inputs fra andre steder.

Metroxpress dækker hele Distortion intensivt! Har du et godt tip, som vi bør se nærmere på, eller har du taget et genialt billede eller en video? Send det til os på rave@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Sikkerheden under Distortion bliver skærpet

LÆS OGSÅ: QUIZ: Er det en Distortion-DJ eller et Joe & The Juice-produkt?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress