Af - 04/09-15 15:29; Opdateret: 04/09-15 15:39

Festival udfordrer kulturarven: Her er tre ting, du skal seFestival udfordrer kulturarven: Her er tre ting, du skal se

De kommende uger stiller Golden Days Festival skarpt på kulturarven, og alt lige fra smørrebrød til Den Lille Havfrue kommer til debat.

storybild

Golden Days Festivalen løber fra den 4.-20. september, og har mere end 200 arrangementer. (Billede: PR-foto)

Dette år giver den historiske Golden Days Festival kulturarven et servicetjek, og under titlen 'Festival of Important Shit' bliver sovs, Den Lille Havfrue, computerspil og vuggeviser undersøgt.

- Kulturarven er ikke kun den, der er fin og for evig – den er også det, der er vigtigt for den private, siger projektleder Josefine Albris, der her giver sit bud på tre arrangementer, du ikke må misse:


Den Lille Havfrue – et stykke dansk kulturarv til debat
- Den Lille Havfrue er et ikon, men også lidt af en joke. Samtidig bærer hun på en masse fortællinger, siger Josefine Albris.
Onsdag kl. 19: KØS Museum for kunst i det offentlige rum, gratis.


Jeppesen i Lundtoftegade
Journalist Michael Jeppesen er blevet inviteret indenfor i en dagligstue i Lundtoftegade til en snak om den almene boligs kulturarv. Du er inviteret med på en lytter og en kop kaffe.
Onsdag, torsdag, fredag 19.30-20.30: Gratis, adresse oplyses ved billetkøb.


Vega hylder den danske sangskat
Der er lagt op til fællessang, når den musikalske kulturarv er i fokus. Kunstnere som Christian Hjelm, Dodo & The Dodos og Suspekt vil optræde med sange, der betyder noget særligt for dem.
Lørdag kl. 17: Vega, billetter koster 170 kroner.

Festivalen varer fra den 4.-20. september. Se mere på Golden Days Festival.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress