Af - 13/10-15 10:45; Opdateret: 13/10-15 11:03

Daniel blev snittet i ansigtet af en kniv: - Blodet strømmede udDaniel blev snittet i ansigtet af en kniv: - Blodet strømmede ud

Knivvolden i Københavns natteliv er stigende. 22-årige Daniel Bylov Møller oplevede det på egen krop.

Bildstrecke im Grossformat »

Problemerne med knive i Københavns natteliv har de seneste tre år været stigende, viser tal fra Rigspolitiet.

Den 22-årige Daniel Bylov Møller tæller med i statistikken. Sidste år i juli måned oplevede han nemlig knivvolden på egen krop.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Daniel Bylov Møller havde været i byen i København med nogle kammerater, og sammen med en ven satte han sig om natten til at vente på toget hjem til Roskilde uden for Hovedbanegården.

De to venner sidder og spiser en burger 'under uret', da de spotter et par på afstand, som skændes rimelig hæftigt.

LÆS OGSÅ: Pas på: Knivvold hærger bylivet i København

Da parret passerer Daniel Bylov Møller og hans ven, råber manden og tager hårdt fat i sin kæreste.

- Jeg rejser mig op og spørger, hvad han har gang i. "Luk røven, eller jeg stikker dig ned" lyder svaret fra manden. Jeg siger noget i retningen af: "Jeg går ud fra, at det er din kæreste. Måske skulle du lige se, hvad det er du gør." Derfra kan jeg ikke huske mere, fortæller Daniel Bylov Møller.

Daniel Bylov Møller har et blackout på ti sekunder, men han har fået at vide af sin ven, at fyren efterfølgende går over mod ham og slår ud efter ham med en springkniv.

- Han snitter mig to steder. På underkæben og ved siden af læben. Efterfølgende sparker han mig i hovedet, så mit baghovede slår mod jorden. Så jeg husker ikke så meget fra selve overfaldet.

LÆS OGSÅ: 15-årig dreng stukket ned med kniv i København

Efterfølgende flygtede manden fra stedet. Daniel Bylov Møllers kammerat var gået i chok over, hvad der var sket. Heldigvis var der en Falck-redder i nærheden, som tog hånd om situationen, mens en taxachauffør slog alarm.

- Blodet strømmende ud. Jeg var gået i panik, men han talte til mig og havde styr på situationen. Jeg kunne ikke selv se, hvad der var sket med mig, men han guidede mig igennem, hvordan jeg så ud.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Heldigvis havde kniven ikke snittet dybt. Men Daniel Bylov Møller er i dag ikke i tvivl om, at manden havde ønsket at gøre alvorlig skade på ham, da han trak sin kniv.

- Han snittede mig ikke for at jeg kunne få en lærestreg. Det var for at gøre mest muligt skade på mig. Man trækker ikke en kniv for at give overfladiske sår, siger han.

I dag har Daniel Bylov Møller to tydelige ar i ansigtet, men er ellers ikke påvirket af ulykken.

LÆS OGSÅ: Voldssag falder til jorden - anklager begik fejl

Manden blev kort efter episoden fanget af politiet og blev senere idømt en straf på et år og ni måneders fængsel.

Daniel Bylov Møller ved ikke, om han i fremtiden vil reagere som han gjorde, hvis han igen ender i en lignende situation.

LÆS OGSÅ: Efter terror: Betjente skal have bedre styr på pistolen

LÆS OGSÅ: København dropper Øresund: 'Ude i verden ved man ikke, hvad det er'

LÆS OGSÅ: Terrorberedskab går ud over Aarhus: Må undvære 32 betjente

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress