Af - 27/09-16 10:15

Overraskende cykellov: Du må faktisk gerne køre over for rødtOverraskende cykellov: Du må faktisk gerne køre over for rødt

Det er helt i orden at køre over for rødt, hvis du kommer fra et grønt lys og skal til venstre på cyklen ... Forvirret? Læs den grundige beskrivelse her

storybild

Politiet kan ikke give dig en bøde, selv om du kører over for rødt, hvis du følger beskrivelsen i denne artikel. (Billede: Thorkild Andersen/Scanpix)

De fleste tohjulede har i et utålmodigt øjeblik lavet et højresving på cykelstien, selv om der egentlig var rødt i et kryds. Flere steder er denne praksis nu også blevet lovlig i testforsøg.

LÆS OGSÅ: Knap hver anden er utilfredse med cykelparkeringen ved Hovedbanen

Anderledes varsom skal man være, hvis man som cyklist vil dreje til venstre i et større kryds.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Her er den gængse opfattelse, at man først skal køre over på den modsatte side, vente på at lyset skifter og dernæst fortsætte mod venstre.

Men hvordan er det nu lige reglerne er?

På den sociale nyheds- og underholdningsside Reddit bliver et årgammelt billede fra Samvirke i øjeblikket heftigt debatteret.

Billedet fortæller, som du kan se her, at du må svinge til venstre, før det bliver grønt:

Screendump fra Samvirke.dk

- Når du skal svinge til venstre i et lyskryds, laver du naturligvis et stoptegn og holder ved modsatte fortov, når du er kommet godt over for grønt, lyder starten – og så kommer det interessante:

- Men vidste du, at du godt må foretage venstresvinget, når trafikken er stilnet af, selv om du egentlig holder for rødt på den anden side.

Nu bliver det lidt teknisk, men billedet fra Samvirkes galleri henviser til færdelslovens kapitel 7, paragraf 59, stykke tre, som lyder:

LÆS OGSÅ: Jan er blevet kørt ned fire gange af en cyklist: De tænker kun på sig selv

'Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister.'

Den noget overraskende forklaring bliver bekræftet af Cyklistforbundet, hvor presseansvarlig Jan Thane dog opfordrer til, at man er ekstra påpasselig med svinget.

LÆS OGSÅ: Så mange danskere indrømmer at have stjålet en cykel

- Det er korrekt, at cyklister ifølge færdselsloven må svinge til venstre i kryds, men de skal holde et orienteringsstop, hvor man sikrer sig at der ikke er trafikanter, der skal lige ud i krydset. Er der fri bane, må man altså gerne svinge til venstre, hvor der ellers er rødt. Man må som cyklist dog ikke følge bilernes venstresvingsbane, men skal først køre over krydset til modsatte side inden venstresvinget foretages, forklarer han og fortsætter:

Vi anbefaler dog, at man som cyklist er påpasselig med at benytte sig af denne regel og generelt hellere holde på sin sikkerhed end på sin ret i trafikken. Der er nemlig undtagelser for denne regel for eksempel hvis der er afmærkning eller lyssignal, der gælder for cyklister.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress