Af - 17/05-16 10:22

Kvinder spiller fodbold for velgørenhed i Kødbyen: - Alle skal føle, at sporten er deresKvinder spiller fodbold for velgørenhed i Kødbyen: - Alle skal føle, at sporten er deres

FN's 17 bæredygtige udviklingsmål er i fokus, når kvindefodboldturneringen 'The Global Goals World Cup' løber af stablen i København i aften.

Debattør Emma Holten stiller op på holdet 'Four Stars' ved turneringen. Se holdets introvideo her (Tilrettelagt af: Sandra Vazquez Ibarra, Line Snitker, Ida Maj Krogh Eriksen og Bjarke Roald Ebbesen). Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Bolden ruller i den gode sags tjeneste ved Space 10 i Kødbyen, når 24 kvindehold her til aften stiller op til amatørfodboldturneringen 'The Global Goals World Cup'.

LÆS OGSÅ: Hvad lavede du i frikvarteret? Det siger det om dig

Hensigten med turneringen, der finder sted i anledning af kvindekonferencen 'Women Deliver', er at sætte fokus på FN's 17 bæredygtige udviklingsmål, som blev vedtaget sidste år – herunder blandt andet kampen for at udrydde fattigdom og sult, skabe ligestilling og et mere bæredygtigt klima.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

- Hovedsagen er at få spredt verdensmålene. Flere begynder at forstå, at alle kan gøre en indsats for, at vi kan komme i hus med målene, og at vi kan stille krav til hinanden, siger Majken Gilmartin fra organisationen Eir Soccer, der er med til at arrangere turneringen.

Hvert hold har udvalgt et særligt udviklingsmål at spille for, og for at vinde er det lige så afgørende, hvordan de formår at skabe opmærksomhed om det, som hvordan de præsterer på banen, forklarer arrangøren. Udklædning og kampråb er blandt de faktorer, der spiller en rolle.

- Jeg elsker de verdensmesterskaber, der allerede eksisterer. Men der er masser af plads til, at vi laver globale sportsarrangementer, der handler om andet end bare det at være bedst, siger hun.

LÆS OGSÅ: Tanketrick: Sådan klarer du eksamen, et vigtigt møde eller et mål

Selv har Majken Gilmartin spillet i mange år og er uddannet fodboldtræner. Men alligevel har hun af og til følt, at hun ikke hører til i sportens verden, fordi hun er kvinde. Den følelse er hun opsat på at gøre op med.

- Alle skal føle, at sporten er deres. Det er vigtigt, at vi får skabt lige betingelser på det her område. Der er ikke nogen rimelighed i kun at fokusere på ét køn med en sport, der giver så gode muligheder for at skabe både samvær, fællesskab og tilhørsforhold for alle.

Helle Thorning-Schmidt, debattør Emma Holten og skuespiller Beate Bille er blandt de mange kvinder, der er klar til at lade fødderne tale i aften mellem 17 og 21. Vinderholdet inviteres til at spille en finale i New York til september.

LÆS OGSÅ: Kan man lære fodbold på én måned? Sådan var allerførste træning

LÆS OGSÅ: QUIZ: Fatter du disse 10 fodbold-udtryk?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress