Af - 04/01-16 04:00

Buler på kommunens biler koster kassen: Disse ansatte smadrer mestBuler på kommunens biler koster kassen: Disse ansatte smadrer mest

Det er især de ansatte på sundheds- og omsorgsområdet, der laver mange, dyre skader på kommunernes køretøjer.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Som metroxpress i dag kan fortælle, koster det hvert år landets to største kommuner, København og Aarhus, millioner af kroner, fordi de ansatte kører galt i kommuens biler.

I København skyldes million-udgifterne til alt fra buler og ridser på bilerne ikke mindst medarbejderne i Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Ifølge metroxpress’ aktindsigt stod begge forvaltninger, hvori en stor del af de ansatte er sosu’er, for 45 procent af de samlede skadesudgifter i 2014, hvilket rundt regnet løb op i tre millioner kroner.

Fællestillidsrepræsentant i Sundheds-og Omsorgsforvaltningen, Susan McAlden, peger på travlhed som en mulig årsag.

- De ansatte har ofte travlt og skal nå at se mange borgere, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Skylder 11,5 mio: Hver anden udenlandske bilist betaler ikke p-bøden

Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, der er medlem af socialudvalget i Københavns Kommune, mener, at forvaltningerne bør øge deres fokus på de mange skader, så udgifterne ikke løber løbsk.

- Det skal indskærpes, at de, som kører bilerne, ikke betragter dem som radiobiler i Tivoli, siger Finn Rudaizky og tilføjer, at ekstra kørekurser kan være en mulig løsning.

- Ledelsen må sikre, at dem, der kører bilerne, er instrueret grundigt om bilens funktioner. Alternativt må man lade andre og mere driftssikre personer køre bilerne, siger han.

I Aarhus Kommune tegner der sig mere eller mindre samme billede som i hovedstaden.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I 2012 og 2013 stod de ansatte i sundheds- og omsorgsforvaltningen således for en tredjedel af Aarhus Kommunes samlede udgifter til kaskoskader og ansvarsskader

LÆS OGSÅ: Nu bliver det lettere at parkere lovligt i Aarhus

Anette Mærkedahl, der er konsulent på hjemmeplejebilerne i Aarhus Kommune, mener, at antallet af skader blandt forvaltningens ansatte kan hænge sammen, at sosu-personalet i hjemmeplejen kører ud til borgere både dag og nat i al slags vejr, og at forholdene ude hos borgernes indkørsler kan være meget forskellige.

- Vi vil gerne have endnu færre skader på bilerne, og det er en løbende opgave at huske medarbejdere på god behandling af bilerne. I efteråret er der blevet ansat en risikostyringskoordinator, som vi håber, kan hjælpe os fremadrettet med at reducere yderligere i antallet af skader, siger Anette Mærkedahl.


LÆS OGSÅ: Kommuner vil have aflyst besparelser på beredskabet

LÆS OGSÅ: Kommuneforskelle: Elever er ikke lige klar til uddannelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress