Af - 09/05-16 17:38

Fristed og forsamlingshus for asylansøgere truet af lukningFristed og forsamlingshus for asylansøgere truet af lukning

I Trampolinhuset arbejder man for at integrere asylansøgere tidligt. Men stedet har mistet sin statsstøtte og er truet af lukning.

storybild

Trampoline House har de sidste to år fået støtte fra Udlændingestyrelsens pulje til 'aktivering af asylansøgerne uden for centrene' den pulje er blevet nedlagt. Derfor kæmper huset nu for at finde finansiering til at overleve - blandt andet via donationer fra private og mindre fonde. (Billede: Trampoline House)

Reggaemusik strømmer ud af højtalerne. Nogle fyre spiller bordtennis. Oppe i baren bliver der sludret over en kop kaffe. I et andet lokale er en undervisningstime i gang. Trampolinhuset summer af liv denne onsdag eftermiddag. Det liv er i øjeblikket truet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Huset i Københavns nordvestkvarter, der siden 2010 har fungeret støttecenter for asylansøgere, har mistet sin statslige støtte. Det har medført nedskæringer i aktivitetsbudgetterne og lønninger til de ansatte, men hvis stedet ikke finder ny finansiering, lukker dørene til november.

LÆS OGSÅ: Antallet af asylansøgere er det laveste i flere år

Det ville være en katastrofe for de 100 asylansøgere, der lige nu er i praktik i huset, siger direktør Morten Goll:

- Så vil de blive henvist til at sidde og glo ind i væggen på et asylcenter. Sådan som systemet er i dag, bliver asylansøgere opdraget til at være klienter af velfærdssystemet. Det er det, vi modarbejder ved at gøre det muligt for dem at blive tidligt integreret.

LÆS OGSÅ: Ung flygtning budt velkommen: Det betyder meget, at der er kommet så mange

I Trampolinhuset arbejder de ud fra et princip, der hedder 'noget for noget'. Asylansøgerne skriver under på en social kontrakt, hvor der står, hvad de skal gøre for at yde til fællesskabet. Det kan for eksempel være tre timers arbejde i køkkenet. Til gengæld får de en busbillet, så de kan komme frem og tilbage. Morten Goll forklarer:

Man skal drive sin egen integration, men man skal have noget hjælp til at forstå, hvor man skal gå hen og hvilke værktøjer, man skal bruge.

I huset kommer også folk, der allerede har fået asyl. De bruger stedet som en klub, hvor de kan mødes med venner. I åbningsdagene er der et fast varmt måltid. Derudover tilbydes der undervisning i dansk og engelsk, lægehjælp og rådgivning. Nogle asylansøgere har startet en bibelskole, og nogle andre en cykelworkshop.

Trampoline House har masser af aktiviteter. Blandt andet en kvindeklub. Foto: Trampoline House

- Folk, der har været igennem Trampolinhuset, kommer ud af huset med et værdisæt, der ligger tæt op af det danske. De har forstået de demokratiske principper, og det er utroligt vigtigt i integrationsarbejdet, siger Morten Goll.

LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside skal gøre det lettere at hjælpe flygtninge

Han ved, at de bliver kaldt kontroversielle, fordi Trampolinhuset starter allerede inden folk har fået asyl, men det er nødvendigt at starte tidligt, mener han, for arbejdet i asylcentrene er 'ødelæggende' og gør, at folk er frustreret og usikre, når de endelig får asyl.

Morten Goll håber nu, at huset kan starte et samarbejde med kommunen. Det ville være oplagt nu, hvor de står til at skulle modtage en masse flygtninge den kommende tid, mener han.

LÆS OGSÅ: Ny farlig trend på dansk færge: Asylansøgere hænger under lastbiler

- Det ville være oplagt, hvis de fik de asylansøgere, der har været igennem huset. Så er de allerede halvvejs integreret i København, og man ville kunne spare en masse arbejde fremadrettet.

Indtil da lever stedet videre på donationer fra mindre fonde og private. Den 11. juni er der desuden en støttefest på Bolsjefabrikken.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress