Af - 15/04-15 20:12

35 mennesker yder unik indsats for Københavns hjemløse35 mennesker yder unik indsats for Københavns hjemløse

Den 18. juni hædres 10 ildsjæle med Fællesskabsprisen. Blandt de nominerede er de frivillige i Projekt Hjemløs, som hjælper Københavns hjemløse tilbage på rette spor.

storybild

Hjemløse kan blandt andet få en klipning eller juridisk hjælp, hvis der er brug for det. (Billede: Privatfoto)

Et hus på Glentevej i Københavns nordvestkvarter giver byens hjemløse trygge rammer, varm mad og rent tøj. Stedet hedder Projekt Hjemløs og er drevet af frivillige, som nu er blevet nomineret til Fællesskabsprisen 2015 af daglig leder Gitte Johansen.

- Vi har 35 frivillige, som yder en uvurderlig indsats. De er ganske enkelt altafgørende for, at vi kan fungere, og derfor er det vigtigt, at de bliver hyldet og takket, fortæller Gitte Johansen om nomineringen.

LÆS OGSÅ: Broderens død gav Charlotte 776 nye søskende

De frivillige tæller alt fra hjemløse, der har fået overskud og hjælper, til fagfolk, som inkluderer frisører, advokater og dyrlæger. Målet er at hjælpe den hjemløse tilbage på rette spor, og derfor har man blandt andet et samarbejde med Rema 1000, der hjælper med mad og aktivering.

- På den måde hjælper vi dem i praktik eller periodevis arbejde. Vi har faktisk nogle, der har fået fast job i Rema 1000 og nu arbejder 37 timer på lige fod med alle andre, fortæller Gitte Johansen.

Projekt Hjemløs har åbent i weekenden, hvor andre holder fri. Så hvorfor bruger de deres fritid på frivilligt arbejde?

- De gør det, fordi de synes, der mangler noget på området, det hører jeg rigtig tit. Der er mere anerkendelse i at arbejde med børn, syge eller dyr, så det er frivillige, som brænder for området, og som vil gøre en indsats for byens hjemløse, fortæller Gitte Johansen, der oplever, at der kommer flere og flere hjemløse i København.

- Derfor er det vigtigt, at vi er klar til at tage imod dem med åbne arme og hjerter og kunne byde dem indenfor. Uden de frivilliges hjælp var det ikke muligt at drive stedet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress