Af - 09/06-15 06:28

Tyske Laura blogger om København: Sådan er danskerne anderledesTyske Laura blogger om København: Sådan er danskerne anderledes

Laura Berg har boet i København i næsten tre år. På sin blog deler hun ud af sin kærlighed til byen og hvilke forskelle, der er på danskere og tyskere.

Bildstrecke im Grossformat »

Højre, venstre, højre, venstre. De sorte støvler slår mod asfalten - Den Kongelige Livgarde er i gang med sin march gennem Indre By.

- Det er en af de ting, jeg vil anbefale, at man ser, siger 28-årige Laura Berg, der står bag bloggen The Copenhagen Tales.

LÆS OGSÅ: Venindepar blogger om byen: Det er et helt andet liv end på landet

For snart tre år tog Laura turen fra Frankfurt til København, for at flytte sammen med sin danske kæreste. På hendes blog skriver hun om, hvordan det er at være udlænding i København – og guider derudover til gode oplevelser i byen. For hende er det vigtigt at formidle et positivt billede af livet i den danske hovedstad, for hun synes udlændinge kan komme til at fokusere på det, de savner, og derfor er det vigtigt at minde sig selv om de positive ting:

- Selv om hver dag selvfølgelig ikke er lige god, vil jeg gerne fokusere på, hvorfor jeg har valgt at bo her. Jeg er stor fan af byen og jeg elsker, at København er så tæt på vandet, og der findes sådan noget som havnebusser. Det har vi ikke i Tyskland.

Netop forskellene på danskere og tyskere er også noget, Laura deler ud af på bloggen.

LÆS OGSÅ: Camilla står bag populær blog: Sådan gør man også en forskel

Det kan være indlæg som 'Fem ting danskere altid spørg om' eller et tema om den danske helligdag Storbededag. På den måde bliver hun også klogere på kulturen, og nogle gange smitter den endda af.

- En ting jeg især har lagt mærke til er, at danskerne siger tak for alt. 'Tak for mad', 'tak for sidst'. Det gør vi ikke i Tyskland. Engang jeg var hjemme, sagde jeg så også 'tak for sidst' – det forstod de slet ikke, griner hun.

LÆS OGSÅ: Signe med tre børn: Jeg vil vise, det er fedt at bo i byen

The Copenhagen Tales har i dagens anledning overtaget MX Kbh's Instagram-profil. Følg med via linket nedenunder:

A photo posted by MX KBH (@mxkbh) on


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress