03/02-16 11:22

Politiet efterlyser unge mænd efter skud på ChristianiaPolitiet efterlyser unge mænd efter skud på Christiania

Tirsdag trak en ung mand en pistol og affyrede et eller to skud mod en bod i Pusher Street. Ingen blev ramt.

storybild

(Billede: Polfoto/Frandsen Finn)

Københavns Politi har onsdag morgen været ude på Christiania for at sikre sig tekniske spor efter en skudepisode, der fandt sted tirsdag eftermiddag.

Her affyrede en ung mand skud mod en bod i Pusher Street, fortæller Dannie Riise, leder af politiets specialgruppe Task Force Pusher Street.

- En forudgående episode - vi ved ikke, om det var et skænderi - fik en ung mand til at trække en pistol og affyre et eller to skud. En af boderne blev ramt, men ingen kom til skade, fortæller Dannie Riise.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Politiet forsøger nu at finde ud af, hvad der ligger bag skyderiet.

- Vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Vi har fået alle mulige meldinger, siger Dannie Riise.

Den unge med pistolen var i følgeskab med en eller to andre unge mænd. De tog flugten til fods efter skyderiet.

LÆS OGSÅ: Nu må københavnerne huse flygtninge derhjemme

Politiet efterlyser vidner, der må have set dem.

- Hvis nogen har set to eller tre unge mænd løbe ud af fristaden og smide sig ind i en bil eller bus, må de gerne ringe til os på 114, siger Dannie Riise.

Med sig fra onsdagens besøg i Pusher Street fik politiet en række tekniske spor.

LÆS OGSÅ: Kæmpe fyringsrunde: Københavns Universitet skrotter 532 stillinger


LÆS OGSÅ: Vekselbureau mistænkes for at hvidvaske narkopenge

LÆS OGSÅ: Bizar trend: Brødbanditter gør fugle syge og tiltrækker rotter

LÆS OGSÅ: Falsk alarm: Mystisk mand efterlader to kufferter på Hellerup Station

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress