Af - 29/03-16 09:52; Opdateret: 29/03-16 10:22

Fahad: Jeg holder ikke min kæreste i hånden på NørrebroFahad: Jeg holder ikke min kæreste i hånden på Nørrebro

Efter flere episoder med flaskekast og grimme øgenavne holder 35-årige Fahad Saeed ikke sin homoseksuelle kæreste i hånden bestemte steder på Nørrebro.

storybild

35-årige Fahad Saeed er homoseksuel og har flere gange oplevet at blive verbalt og fysisk overfaldet på gaden, fordi han og kæresten gik hånd i hånd. (Billede: privat)

Sidste sommer oplevede Fahad Saeed og hans kæreste at blive overfaldet verbalt og fysisk af en gruppe unge indvandrerdrenge på Blågårdsgade på Nørrebro. Blot fordi de kom gående hånd i hånd.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Vi blev simpelthen så rasende og vrede, for det var så uværdigt, at nogen kastede flasker efter os, og gjorde os til grin ved at kalde os øgenavne. Men de var flere end os, og det ville være nytteløst at tage kampen op mod dem, så vi måtte bide tænderne sammen og lade som ingenting.

LÆS OGSÅ: LGBT Færøerne kæmper videre for retten til at blive viet

Sådan fortæller 35-årige Fahad Saeed, om blot en ud af flere ubehagelige episoder, han og kæresten har haft i København. Episoder som disse har betydet, at Fahad i dag tænker over konsekvenserne, hver gang han vil holde sin kæreste i hånden.

- Jeg går i forsvarsposition hver gang, og overvejer hvad der kunne ske, hvor jeg er henne og hvem der er omkring mig, siger Fahad, der er kommunikationsansvarlig i foreningen Sabaah for seksuelle minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk.

LÆS OGSÅ: TV: Homofyre kysser piger - her er deres dom

En af dem der bevidst har taget et valg om aldrig at holde en fyr i hånden på gaden er 24-årige Muhammed.

- Hvis jeg holder i hånd, vil jeg hele tiden skulle være på vagt. Det er af ren frygt, og jeg har ikke lyst til, at det skal afføde heftige reaktioner, siger Muhammed, der af personlige årsager ikke vil stå frem med hele sit navn.

Muhammed og Fahad Saeed er langt fra de eneste homoseksuelle, som har dårlige oplevelser med at holde i hånd. En offerundersøgelse fra Justitsministeriet fra 2013 viser, at 3.600 har en fornemmelse af, at deres overfald var motiveret i deres seksualitet.

LÆS OGSÅ: Grækenland giver homoseksuelle lov til at indgå partnerskab

- Det er helt klart min erfaring, at mange homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede vælger ikke at gå hånd i hånd på gaden. Så skal de ikke forholde sig til, at andre skal forholde sig til dem, siger Ask Ulrich Petersen, der er hadforbrydelsespolitisk talsperson for LGBT.

I sidste ende handler det om, hvad unge har med hjemmefra. Mange myter og fordomme er rodfæstet i hjemmet, og forældrene har et kæmpe ansvar for at sikre, at deres børn ikke er nogle røvhuller i byen, siger medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Tommy Petersen (R)

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress