Af - 24/04-16 10:45

Debatten raser: Distortion i samarbejde med UberDebatten raser: Distortion i samarbejde med Uber

Distortions samarbejde med kørselstjenesten Uber har skabt stor debat. Taxiførere i Danmark vil have, at Københavns Kommune trækker deres støtte til gadefestivalen.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan så det ud, da Distortion løb af stablen sidste år.

På Distortions hjemmeside kan man se listen over samarbejdspartnere til årets gadefestival. Her står den omdiskuterede taxatjeneste Uber side om side med Københavns Kommune.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det har de sidste par dage fået mange til tasterne på sociale medier, for at udtrykke deres vrede over samarbejdet.



LÆS OGSÅ: Flere klager over hærværk til Distortion: 'Genovervej formatet'

Københavns Kommune støtter Distortion med 1,4 millioner kroner, og derfor finder flere medlemmer af borgerrepræsentationen og Kultur- og Fritidsborgmesteren samarbejdet problematisk, da Uber i øjeblikket befinder sig midt i en retssag, der skal afgøre om tjeneste overhovedet er lovlig i Danmark. Det skriver TV 2/Lorry.

Københavns Politi har sigtet over 30 Uber-chauffører for piratkørsel.

LÆS OGSÅ: Dansk Uber-direktør: Vi stjæler ikke kunder fra taxaerne

- Det er klart, at vi ikke kan give et stort tilskud til festivalen - eller tilladelse til at afvikle den - hvis de ikke overholder den lovgivning, der er i landet - eller de løn- og arbejdsvilkår, der skal være for at modtage tilskud, siger Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) til TV 2/Lorry og tilføjer, at han vil tage en snak med festivalen.

LÆS OGSÅ: Taxa-chauffører i ny protest-demonstration mod Uber i dag

Brancheorganisationen Taxiførere i Danmark har udtalt til kanalen, at de vil have, at kommunen skal trække støtten til gadefestivalen, hvis samarbejdet med Uber fortsætter.

Den ophedede debat fik i går overborgmester Frank Jensen (S) til også at ytre sin mening på Facebook. Her skriver han blandt andet:

- Og for at fjerne enhver tvivl om min holdning: Hvis Uber bliver dømt for at køre ulovlig piratkørsel, så har Uber intet at gøre som sponsor for en festival, som også Københavns kommune bakker op om. Vi vil ikke medsponsorere en festival, hvis det viser sig, at andre sponsorkroner er penge, der er tjent ved ulovligheder. Jeg går ind for deleøkonomi - men ikke, når det fungerer som en skalkeskjul for løndumping.

LÆS OGSÅ: Endnu en Uber-chauffør sigtet for at køre pirattaxa i København

Hos Distortion tager man balladen stille og roligt. Til Jyllands-Posten skriver festivalens grundlægger og direktør, Thomas Fleurquin:

Helt principielt er vi positive overfor det friske pust, som deleøkonomi kan bringe til samfundet, og vi er på sikre på, at et innovativt land som Danmark kommer til at finde fornuftige måder at regulere Airbnb, Uber med flere i den nære fremtid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress