Af - 19/05-15 20:21; Opdateret: 19/05-15 22:21

19-årig i livsfare efter knivstikkeri på Nørrebro19-årig i livsfare efter knivstikkeri på Nørrebro

En 19-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet stukket ned på Guldbergsgade i København, og er ifølge politiet i livsfare.

En 19-årig mand er tirsdag aften fortsat i livsfare, efter at han sent tirsdag eftermiddag blev stukket ned med kniv.

- Vi får klokken 17.40 en anmeldelse om, at han er indbragt til Rigshospitalet med knivstik, siger en fåmælt Lars Westerweel, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Politiet er ved 20.30-tiden ikke sikre på, hvor knivstikkeriet har fundet sted, men mener, at det er sket på Nørrebro.

- Vi er til stede i Guldbergsgade 24, hvor vi mener, at knivstikkeriet har fundet sted, siger vagtchefen.

Han kan først på aftenen ikke give yderligere oplysninger og vil ikke komme ind på, om der kan være tale om et bandeopgør.

En forbipasserende har efter knivstikkeriet taget dette billede.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress