Fest på restauranter: 'Vi vil revolutionere måden at gå ud på'Fest på restauranter: 'Vi vil revolutionere måden at gå ud på'

Cocktails til maden er det nye, og flere steder kan man blive og feste natten lang efter en veloverstået middag.

Bildstrecke im Grossformat »

Se billederne fra KB3 i Kødbyen i galleriet herover.

Druen og humlen er udfordret som københavnernes faste følgesvende til en lækker middag.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Over alt i hovedstaden vinder 'foodtails'-konceptet frem. Cocktails til maden er blevet in, og samtidig er der rig mulighed for at svinge træbenet og tage en dans, når middagen er overstået.

LÆS OGSÅ: Her er fem ølbarer i København, du bør kende

In-steder som PS Bar & Grill, Foderbrættet, Bakken og nu også KB3 er eksempler på kombinerede restauranter og barer, hvor lyset sidst på aftenen bliver dæmpet, og volumen fra højttalerne i stedet skrues op og inviterer til fest.

- Folk finder deres stamsteder, og stederne prøver at holde på deres kunder. Restauranterne skal kæmpe mere for kunden, så de gør mere for at gøre dem glade og please dem, siger Zander Hansen, der i mange år har arbejdet i nattelivet som drinkskonge og er medejer af virksomheden DrinksMeister og Mixmeister.

Det er en trend, som vi tydeligvis kan se er voksende. Det er meget mere almindeligt, at man drikker en cocktail til maden i stedet for øl og vin. Selv Jensens Bøfhus er hoppet med på trenden, fortæller Zander Hansen om begrebet 'foodtails'.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Her er Københavns 100 bedste spisesteder

Et af stederne, som vil kombinere middag med drinks og fest, er KB3. Efter flere år som natklub slår stedet i Den Hvide Kødby om få uger dørene op til kombineret restaurant og klub. Bagmanden Christian Zinckernagel fortæller, at stedet vil 'revolutionere den måde, man går ud på'.

- Vi savner et sted, hvor man både kunne gå ud og spise og blive og danse og drikke hele natten. Det er en ny måde at gå i byen på, og vi har fået inspirationen fra Frankrig og især Cannes, hvor der er de her kæmpe klubbrands, som både tilbyder fine dining og kluboplevelser, siger han og fortsætter:

- Vi kommer til at konkurrere med mange andre af de fede madsteder, men vi har den fordel, at der sker noget hos os bagefter. Vi tilbyder en pakkeløsning, hvor man får god mad og drikke, og så kan man blive og feste og få hele fusionsoplevelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress