Af - 13/09-16 11:36

Johannes gætter folks vægt i Nyhavn: Jeg kalder mig uofficiel DanmarksmesterJohannes gætter folks vægt i Nyhavn: Jeg kalder mig uofficiel Danmarksmester

I 12 år har Johannes gætte folks vægt og alder i Indre By. Mød 'vægtmanden' og hør om hemmeligheden bag hans gætterier her.

Bildstrecke im Grossformat »

- Var det noget med en tilstandsrapport?

Johannes Sejr-Nielsen griner til en flok mænd og peger på vægten, der står på et kloakdæksel. Mændene kigger på det gule skilt ved siden af. De smiler nervøst til hinanden, og undskylder med, at de lige skal på kanalrundfart først.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Siden Johannes gik på efterløn for 12 år siden har han gættet folks vægt og alder - blandt andet her i Nyhavn, hvor han står i dag.

LÆS OGSÅ: Velkommen til Bobbys frisørsalon – vinder du i Nintendospil får du rabat

Det startede med et papskilt i Fælledparken, og siden rykkede han videre til Strøget og Nyhavn. Hvis Johannes gætter rigtigt (plus/minus to, red.), koster det en mønt.

Johannes mener selv, han rammer rigtigt i over halvdelen af tilfældene, når det kommer til folks vægt:

- Jeg er ret skarp til det. Jeg anser mig selv for at være uofficiel Danmarksmester – jeg er aldrig blevet udfordret, griner han og opfordrer metroxpress’ journalist til at melde sig.

LÆS OGSÅ: TV: Skyler har Pisserenden tatoveret: Se ham fortælle om det her

Da det alligevel er noget tid siden, jeg er blevet vejet, indvilliger jeg i at lade Johannes vurdere mig – her til offentligt skue. Af med jakken, og hen foran vægten, mens Johannes giver mig et bedømmende blik og går en runde om mig. Hemmeligheden er, at man skal se en person fra tre sider, siger han. Nogle gange beder han kvinderne om at dreje rundt i stedet. De skulle jo nødig tænke, at man kigger på deres numse – selv om det selvfølgelig også er en nødvendighed for at gætte folks vægt, forklarer Johannes.

- Jeg er jo nødt til at se tyngdepunktet.

Og det at blive målt og vejet på den måde kan være et ømt punkt for nogle, erkender Johannes, men ofte kræver det blot, at en samler mod til sig og så skal der nok komme flere til. På en god dag kan der have været 70-80 mennesker på vægten på fire timer.

Engang var der så mange mennesker, at der var fyldt helt ned til kanten af kanalen, fordi folk stod i kø. Jeg var bange for, at de bagerste ville falde i havnen.

I stedet oplever han, at folk er mere modige, når han møder dem i byen og fortæller, hvad han laver.

- Så nogle gange tager jeg vægten med på værtshus. Der er folk ikke så sarte – der har de også fået et par øl, griner han og tilføjer, at han også oplever at blive hyret til arrangementer.

LÆS OGSÅ: Niklas træner cyr-wheel på Sønder Boulevard: Jeg er ham tossen med ringen

Johannes har fået alle slags kommentarer i hans tid som ’vægtmand’, men generelt oplever han, at folk synes det er sjovt, at han sætter liv i gaden og at der sker noget andet.

- Der er mange, der spiller musik eller laver statuer – men jeg er den eneste, der gætter folks vægt.

For Johannes selv er der også en glæde ved at komme ud.

- Når jeg møder nogle sjove mennesker, er det hammerskægt. Og så tjener jeg også en lille smule til tobakken, og når jeg ikke ryger, så giver det lidt, smiler han.

Og metroxpress’ journalist vægt? Ja, der gættede Johannes kun to et halvt kilo forkert. Heldigvis var det til den rigtige side.

LÆS OGSÅ: Jura sælger pandekager: - Mit ønske er at sprede glæde


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress