Af - 04/10-15 15:30

Københavns Lufthavn politianmelder UberKøbenhavns Lufthavn politianmelder Uber

Lufthavnen har politianmeldt samkørselstjenesten Uber for at drive forretning på lufthavnens områder uden tilladelse.

storybild

- Når vi politianmelder Uber, skyldes det alene de regler, som gælder for alle, der ønsker at drive forretning i Københavns Lufthavn, siger Københavns Lufthavn. (Billede: Polfoto/Carsten Bundgaard/Arkivfoto)

Københavns Lufthavn har valgt at anmelde kørselstjenesten Uber til politiet, fordi Ubers chauffører samler kunder op på lufthavnens område.

Den slags forretning kræver nemlig en tilladelse fra lufthavnen, og sådan en tilladelse, har Uber aldrig fået, lyder det fra Københavns Lufthavn.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Lufthavnen har ellers forsøgt at advare Uber i et brev og få dem til at stoppe med at køre på lufthavnens område, men da Uber ikke har reageret på henvendelsen, har Københavns Lufthavn nu valgt at gå videre med sagen til politiet.

LÆS OGSÅ: Nye taxa-regler kan skade Uber

- Når vi politianmelder Uber, skyldes det alene de regler, som gælder for alle, der ønsker at drive forretning i Københavns Lufthavn, siger Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

- Det er vores ansvar, at lufthavnens areal udnyttes optimalt, og hvis man ønsker at drive forretning i Københavns Lufthavn, skal man derfor have en aftale med os. Uber har ikke reageret på vores skriftlige henvendelse om at lave en aftale, og derfor har vi meldt Uber til politiet, uddyber han.

Hos taxavognmændenes brancheorganisation Dansk Taxi Råd er man glad for lufthavnens beslutning om at politianmelde Uber. Rådets direktør, Trine Wollenberg, kommenterer sagen i et opslag på Facebook:

LÆS OGSÅ: TV: Taxichaufførere vil dytte Uber ud af Danmark

- Vi har gennem længere tid haft en dialog med lufthavnen omkring Ubers ulovlige aktiviteter, og vores klare anbefaling var at politianmelde virksomheden, præcis som Trafikstyrelsen har gjort det. Vi glæder os over, at lufthavnen nu har gjort det samme, lyder det blandt andet.

CPH Lufthavn har politianmeldt Uber for ulovlig hyresøgning på lufthavnens områder. I Dansk Taxi Råd er man glad for...

Posted by Dansk Taxi Råd on Thursday, 1 October 2015


Københavns Lufthavn understreger, at de ikke tager stilling til Ubers forretningsmodel, men udelukkende forholder sig til, at samkørselstjenesten ikke har tilladelse til at drive forretning på lufthavnens område.


LÆS OGSÅ: Airbnb og Uber - Her er alle bagsiderne ved deleøkonomi


Hos Uber oplyser en talsmand, at alle samkørselsture forudbestilles, og at man derfor ikke mener at have brudt nogle af lufthavnens regler om transport til og fra lufthavnen. Uber har heller ikke foretaget nogen form for markedføring i lufthavnen.


- Vi er derfor ikke bevidst om at have brudt nogen af lufthavnens regler. Vi vil naturligvis forsøge at indgå i en dialog med lufthavnens ledelse for at klargøre denne sag, dersom vi ikke har til sinde at bryde lufthavnens regler, lyder det fra Ubers talsmand i et skriftligt svar.


LÆS OGSÅ: Uber stadig i gråzone i Danmark: Radikale vil bane vejen

LÆS OGSÅ: Det er Københavns Lufthavn verdens bedste til

LÆS OGSÅ: Ryanair har massive vækstplaner i Københavns Lufthavn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress