Af - 04/11-15 11:07

Sliksnyd for millioner i KøbenhavnSliksnyd for millioner i København

Op mod hver fjerde af de slikbutikker og grossister, som Skat besøgte i starten af året, snød med deres afgifter. Forbrugerrådet advarer mod slik under otte kroner per 100 gram.

storybild

Det vrimler med slikbutikker i hovedstaden. Flere af disse butikker har snydt Skat. (Billede: Polfoto)

100 gram for helt ned til 4,95 kroner. Det lyder billigt. Men det er langt fra alle slikforhandlere, som har ’rent’ slik i posen.

I knap hver fjerde af de 35 slikbutikker og grossister i København og på Frederiksberg, som Skat besøgte i første halvår af 2015, var der betalt for lidt i slikafgifter, skriver Frederiksberg Bladet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I alt havde butikkerne og grossisterne snydt for 11,7 millioner kroner, viser en særopgørelse over nye tal for kontrolbesøg, som Frederiksberg Bladet har fået fra Skat.

- Vi oplever, at det er helt berettiget, at vi har fokus på slikhandlen og især grossisterne, hvor to store sager udløste hovedparten af det samlede reguleringsbeløb, siger Per Jacobsen, underdirektør i Skat, til Frederiksberg Bladet.

LÆS OGSÅ: Glad for bland-selv-slik? Her skal du være på vagt

I de to sager var der tale om to grossister, der havde solgt slik videre til en række slikbutikker. Begge blev taget i at snyde for 10,4 millioner kroner, mens seks butikker med bland-selv-slik skulle betale i alt 1,3 millioner kroner tilbage til Skat.

Derfor ringer alarmklokkerne
Ifølge Per Jacobsen ringer alarmklokkerne hos Skat, når en slikbutik sælger bland-selv-slik for under otte kroner per 100 gram. Det skal ses i lyset af, at slikafgiften i dag er på 2,6 kroner per 100 gram.

- Men det behøver dog ikke at være snyd, da en butik godt kan køre med billigere priser på grund af markedsføring, eller fordi kvaliteten er lavere, siger Per Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Illegale skumbananer: Skat pudser rejseholdet på slikbutikkerne

Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer man forbrugerne til at være opmærksomme ved bland-selv-slik, som koster under otte kroner per 100 gram.

- Hvis de snyder myndighederne, er det ikke sikkert, at fødevaresikkerheden og -kvaliteten er i orden. Det kan for eksempel være, de bruger gammelt slik og derfor ikke har så store udgifter. Det kan også være, at hygiejneforholdene på lageret ikke er i orden, hvis de skjuler det for myndighederne, siger Sofie Risborg, projektleder på fødevareområdet i Forbrugerrådet Tænk, til avisen.

LÆS OGSÅ: Det giver danskerne til Halloween-børn der rasler ved dørene

LÆS OGSÅ: TV: Fældet af overvågning: Her stjæler grådig mor alt børnenes halloween-slik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress