Af - 11/10-16 21:21

Drama i Tivoli: Mand blev stukket ned under Sivas-koncertDrama i Tivoli: Mand blev stukket ned under Sivas-koncert

- Der var flere episoder den aften, hvor nogle få urolige gæster ikke udviste almindelig Tivoli-adfærd til koncerten, oplyser Tivolis pressechef.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Torben Christensen)

En person blev stukket i maven, da Sivas for nylig spillede til Fredagsrock i Tivoli.

Det gik voldsomt for sig, da den populære musiker Sivas sammen med flere rappere indtog Tivoli til Fredagsrock den 23. september.

Blandt publikum var der flere slåskampe, og for en enkelt person endte det helt galt, da han blev stukket i maven med en kniv eller en anden spids genstand.

Hverken Tivoli eller Københavns Politi har tidligere omtalt episoden, men sidstnævnte bekræfter hændelsen over for metroxpress og fortæller, at sagen i øjeblikket bliver behandlet hos Anklagemyndigheden.

LÆS OGSÅ: Tibet-kommissionen mistænker advokater for ulovligt læk

Tivoli er bekendt med, at der var flere problemer, men fortæller samtidig, at de på grund af musikkens karakter var klar over, at det var en koncert, der behøvede særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Derfor var der indkaldt ekstra kontrollører og mere politi end normalt.

- Der var flere episoder den aften, hvor nogle få urolige gæster ikke udviste almindelig Tivoli-adfærd til koncerten. Vores kontrollører og politiet var massivt til stede og håndterede langt de fleste af situationerne, siger Tivolis pressechef Torben Plank.

LÆS OGSÅ: Håndgranat fra anden verdenskrig fundet i Sønderborg

Hvorfor har I ikke meldt ud om episoden til gæsterne? Mange har jo stået tæt på og oplevet det ret voldsomt. Er det ikke kutyme, at Tivoli orienterer gæsterne, hvis en person bliver stukket i parken?

- Det er ikke almindelig praksis, at vi melder sådanne hændelser ud. Desuden er der tale om en politisag. Politiet forhørte de pågældende gæster efterfølgende og nu er det en politisag, svarer Torben Plank.

Flere gæster til koncerten melder på Facebook også om åbenlyst brug af stoffer under koncerten.

LÆS OGSÅ: Pind beder Rigspolitiet om at forberede farvel til Europol

- Der er desværre mange rusmidler i omløb i vores samfund og Tivoli går ikke ramt forbi, siger Toben Plank.


LÆS OGSÅ: Piger forulempet i nattelivet: Unge mænd kyssede og gramsede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress