Af - 27/11-16 20:47; Opdateret: 27/11-16 21:02

Vrede københavnere sviner julemanden: Han har for travltVrede københavnere sviner julemanden: Han har for travlt

Københavns Kommune og overborgmester Frank Jensen får også skæld ud: De tændte juletræet for tidligt.

storybild

Foto: Frank Jensen/Facebook.

Det er altid en stor begivenhed i København, når juletræet på Rådhuspladsen bliver tændt af selveste julemanden.

I år skulle det foregå søndag klokken 16, men til en stribe forældres store fortrydelse valgte julemanden sammen med Københavns overborgmester Frank Jensen (S) at tænde træet allerede syv minutter tidligere, klokken 15.53.

Så stod forældrene der med grædende børn, fordi de ikke nåede at se det magiske øjeblik. Og det vækker raseri.

LÆS OGSÅ: Julekalender-stjerne scorer piger på sin rolle

Både Frank Jensens og Københavns Kommunes Facebook-profiler har i løbet af dagen haft besøg af tossede københavnere, der luftede deres utilfredshed med den utidige juletræstænding.

'Virkelig dårlig stil, træet blev tændt 6 min før kl. 16 og vi har nu en stor flok kede af det børn, som ikke nåede at se træet blive tændt. I 35 år har vores familie gået turen fra Nørrebro til Rådhuspladsen, som en familie tradition, den har I så lige ødelagt så tak for det', skriver eksempelvis Regitze fra Nørrebro.

Al den negativitet får Frank Jensen til at undskylde.

'Beklager til dem, som måtte gå forgæves! Vi var vist lidt for ivrige med at komme i gang i år. Det er så dejlig en juletradition med tændingen på Rådhuspladsen, så det skulle alle jo helst kunne være med til', skriver han på Facebook.

LÆS OGSÅ: Derfor danser der en underlig julemand rundt i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress