Af - 15/04-15 18:32; Opdateret: 16/04-15 12:31

Storbyhunde truet af farlig dræber-ormStorbyhunde truet af farlig dræber-orm

Udbredelsen af farlig parasit, der smitter hunde, er størst i hovedstaden.

storybild

Arkivfoto af hund, der bliver tjekket for fransk hjerteorm af en dyrlæge. (Billede: Polfoto)

Hunde i hovedstadsområdet har en højere risiko end i resten af landet for at blive smittet med fransk hjerteorm, der kan slå dem ihjel.

- Hundearealerne i København og Nordsjælland får ofte besøg af ræve, der bærer parasitten. Ormetrykket er derfor markant højere i den del af landet, og det er et stort problem, siger Jakob Willesen, der er dyrlæge og forsker i fransk hjerteorm ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: 10 centimeter lang orm levede i årevis i mands hjerne

Svært at forebygge
Selve forekomsten af fransk hjerteorm hos hunde i de geografiske risikoområder
anslås til at være på to procent, viser forskning fra Københavns Universitet.

- Det er svært at forebygge smitten, da ormen overføres til hunde via snegle, og man kan ikke vaccinere sin hund mod parasitten. Derfor er det vigtigt at holde øje med symptomerne, der hyppigst vil være hoste og vejrtrækningsbesvær, som hundeejeren ikke nødvendigvis vil forbinde med den farlige orm, forklarer Jakob Willesen.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt har én ting, som dyrene ikke har: Ny forskning fortæller hvorfor

Borer sig ind i lungerne
En hund med fransk hjerteorm kan få fatale indre blødninger, da larverne borer sig ind i tarm­ og lungevævet. Dette er især en risiko, hvis hunden gennem længere tid har spist flere inficerede snegle. Tusindvis af larver kan potentielt være klækket i hundens indre organer.

- Hvis hunden først har indre blødninger, er det uhyre alvorligt og ofte noget, der kræver hospitalsindlæggelse og blodtransfusioner for at redde hundens liv, siger Jakob Willesen og understreger, at det er vigtigt at reagere, inden det kommer så vidt.

LÆS OGSÅ: Minister vil fordoble straffen: Stor stigning i sager om dyremishandling

En dyr affære
For når det gør det, ender mange hundeejere med at aflive deres hund, fordi de ikke er forsikret og behandlingen er dyr, forklarer landechef hos Agria Dyreforsikring, Sonja Karaoglan.

- Vi hører stadig fra dyrehospitalerne, at de må aflive dyr, fordi ejeren ikke har råd til
behandling. Det dilemma undgår man at bringe sig selv i, hvis man tegner en sygeforsikring, siger hun.

LÆS OGSÅ: Her er det ikke kun hunde, der er 'skide' ligeglade

Dyrlæge Jakob Willesen anbefaler, at man taler med sin dyrlæge om smitterisikoen i lokalområdet og eventuelt får undersøgt afføringsprøver fra sin hund, især hvis man bor i hovedstadsområdet.

Har man har en hund, der udviser særlig risikoadfærd og er altædende­ er det vigtigt at være ekstra opmærksom. Det samme gælder, hvis hunden er ung, da halvdelen af alle smittede hunde er hvalpe og unghunde.

LÆS OGSÅ: TV: Da denne hund begyndte at tale gik Simon Cowell i chok og publikum amok

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress