Af - 23/09-15 10:05

Pigefestival anklages for forskelsbehandlingPigefestival anklages for forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet skal nu tage stilling til, om kvindeorganisationen KVINFOs Pigefestival er forskelsbehandling.

storybild

Pigefestivallen byder blandt andet på selvforsvarsworkshop for de unge piger. (Billede: Polfoto/AP/Kerstin Joensson)

Er det diskriminerende at holde en festival kun for etniske minoritetspiger?

Det skal Ligebehandlingsnævnet nu tage stilling til. Nævnet har nemlig modtaget en klage over kvindeorganisationen KVINFOs Pigefestival, der afholdes den 26. september i Pumpehuset i København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Klagen går på, at KVINFO er en statsstøttet organisation og derfor ikke må afholde en festival, som er målrettet én bestemt befolkningsgruppe.

KVINFO arbejder normalt for ligestilling, og derfor er det da også en smule ironisk, at netop deres festival bliver anklaget for at være diskriminerende.

LÆS OGSÅ: Der er noget helt i vejen: Vejligestilling kommer om 390 år - eller aldrig

Pigefestivalen henvender sig primært til unge kvinder fra 14-24 år og skal give dem nogle konkrete redskaber til at gøre op med den sociale kontrol, der foregår i nogle etniske miljøer.

Netop for at tiltrække dén type piger, er festivalen forbeholdt kvinder.

LÆS OGSÅ: Mænd, mænd, mænd: Ligestilling på vejen er HELT skæv

- Vi bliver nødt til at tage nogle særlige greb i brug, for at få den her type piger med til festivalen. De vil ikke møde op, hvis der er drenge, lyder begrundelsen fra Nina Groes, direktør i KVINFO.

- Vi kan vælge at lukke øjnene for problemerne eller målrette initiativerne. Og det mener jeg nu også, at loven åbner op for, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Her er svenskernes 'nye' ord for vagina

KVINFO har under planlægningen af festivalen været i dialog med Ligebehandlingsnævnet, netop for at undgå problemer. Hun forventer derfor ikke, at nævnet finder noget problematisk ved festivalen.

Nina Groes vil dog ikke gætte på, hvad der har fået klageren til at indberette Pigefestivalen.

LÆS OGSÅ: Facebook til kamp for ligestilling: Har du opdaget denne ændring?

- Vi er klar over, at der er folk, der undrer sig. Men jeg kan ikke sidde og gisne om folks motiver for at indberette det for nævnet.

Pigefestivalen er støttet økonomisk af Ole Kirks fond og Foreningen Roskilde Festival og afholdes i samarbejde med Foreningen Pigeliv.

LÆS OGSÅ: Højesteret tillader homoseksuelle ægteskaber over hele USA

LÆS OGSÅ: Thorning mærker selv manglende ligestilling

LÆS OGSÅ: Opfør dig ordentligt, mand! Fem bud til at undgå sexisme

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress