Af - 14/04-16 11:10; Opdateret: 14/04-16 15:46

Her er sommerens 6 madtrends: Ud med palæo - ind med japanskHer er sommerens 6 madtrends: Ud med palæo - ind med japansk

Kendt madkonsulent klæder dig på til sommerens vigtigste madtrends, hvor nordisk og palæo bliver skubbet af vejen af internationale tendenser.

Bildstrecke im Grossformat »

SE GUIDEN TIL BYENS SPISESTEDER NEDERST I ARTIKLEN

Madmoden er efterhånden lige så omskiftelig som tøjbranchens tendenser. Nye bølger skyller ind over tallerknerne, og hvad der sidste år var smart, kan snart være på retur på Københavns førende restauranter og i de hippe indbyggeres køkkener.

Metroxpress har allieret sig med madkonsulenten Rasmus Bredahl for at udpege seks af forårets og sommerens tendenser – både på restauranterne og hjemme i køkkenerne.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Fælles for tendenserne er, at det hele går langt hurtigere end tidligere. Vi er blevet mere globalt orienterede, og det i øjeblikket allermest hippe køkken kan hurtigt forvandles til noget, som alle dyrker, siger Rasmus Bredahl:

- Tiden fra hipt til 'so last year' er blevet utrolig kort. Nedløbsperioden fra tendenser på trendy restauranter til retter på gadeplan eller som fastfood er blevet meget kortere. Det er ligesom mode – der er hele tiden et nyt flow og en fornyelse.

Foråret og sommerens tendenser:


Flexitarian:
- En af de bærende tendenser er mindre kød og mange flere grøntsager. Man spiser ikke længere kød hver dag. Det er blevet tilbehør i stedet for hovedret. Man ser det på restauranter, hvor man eksempelvis bestiller saltbag selleri, og så kan man vælge, om man vil have lidt bacon eller røget skinke til.


Sydamerika:
- Det sydamerikanske køkken fra lande som Mexico, Bolivia, Peru og Venezuela er blevet meget trendy – både målt på restauranter og som brug i råvarer. Globalt set er en række af verdens bedste restauranter baseret på det køkken, og det er samtidig noget vi ser meget i gadebilledet via foodtrucks.

Toast fra Fætter Fætter - en af årets store madtrends. (Bild: Polfoto)


Fermentering:
- Man tilsætter råvarerne salt og vand, og så opstår der en gæring. Det mest kendte eksempel er sauerkraut, og fermentering er pludselig blevet meget trendy. I mine øjne er det ikke så lækkert, men sundhedsmæssigt er det sindssygt godt. Det er levende mad, hvor tingene gærer – og så dræber man ikke det gode i maden.


Japan:
- Vi ser virkelig en japansk bølge i øjeblikket. Det er sundt, der er masser af grøntsager, og der er noget æstetisk over det. Samtidig rammer det vores tidsånd med mådehold. Man spiser ikke lige en bøf på 300 gram i det japanske køkken. Af trends fra Japan ser vi ramen og gyoza sprede sig i København. Det er sund fastfood.


Toast:
- Det er en sjov trend, som de fleste kan huske fra deres barndom med en paristertoast nede fra den lokale grill. Men nu er toasten redefineret af restauranter, som laver deluxe-udgaver med alt muligt lækkert indhold.

Madtrends på vej ud:

Nye trends skubber naturligvis andre madtendenser væk fra tronen, og her peger Rasmus Bredahl på tre af taberne i madkapløbet.

Nordisk
- Det nordiske køkken lukkede om sig selv med sure dogmer, og at tingene ikke skulle være fra udlandet. Det går man væk fra . Det var super hipt, men når Kohberg eksempelvis begynder at lave ny nordisk-boller, så mister det den hippe faktor. Det skal dog bemærkes, at det nordiske køkken i dag har etableret sig som et verdenskøkken – på linje med det japanske eller middelhavskøkkenet.

Det er ovre med Palæo som modefænomen, lyder det fra Rasmus Bredahl.

Palæo
- Det er efterhånden sivet så langt ned, at det ikke er smart mere. Overordnet er det slut med de her fordomsfulde kure, hvor der er pisk i stedet for gulerod. I stedet spiser man med omtanke og bruger sund fornuft. Det handler mere om 'happy health' end sure kure.

Pulled pork:
- Det er et godt eksempel på en ret, som startede med at være smart, men som man efterhånden kan få på enhver tankstation. Det har mistet den hippe faktor, og nu er det mere en ret, man ser på jyske fastfood-steder.

Og hvor skal man så tage hen for at smage på sæsonens nyeste trends, hvis man ikke selv har lyst til at gå i krig med madmoden i køkkenet?

Metroxpress har allieret sig med Camilla Stemann Jensen, der er community manager hos bylivs-guiden Yelp, hvis brugere hver dag rangerer hovedstadens spisesteder.

Flexitarian:
- Et godt eksempel er, at alle de cafeer, der har åbnet for nyligt, har fokus på grøntsager frem for kød. For eksempel på Souls, Social og Hafnia Bar. Også hos de ældre etablerede restauranter er der næsten altid gode vegetariske muligheder – for eksempel var jeg i går på Formel B, hvor de uden problemer diskede op med en lækker vegetarmenu. 

Japan:
- Japansk er virkelig den store trend lige nu – ikke mindst ramen. Egentlig har man jo kunnet få både gyoza og ramen i noget tid i København, men hvor ramen først slog igennem med åbningen af Ferment i Studiestræde og derefter Ramen to Bíiru samt Ramen og Hrímnir Ramen, er gyoza stadig lidt mere upcoming – selvom man har kunnet få det i noget tid bade på Issa, Bento og Takii.

Sydamerika:
- Denne trend ses i øjeblikket tydeligst på streetfood-niveau. Sidste sommer introducerede Kødbyens Mad & Marked os for alvor for det venezuelanske majsbrød arepa til stor begejstring for vores anmeldere – ikke mindst dem der kender spisen fra andre lande. Og det tror jeg bliver et stort hit i år! Også La Tienda viser det sydamerikanske frem med bean stew, spejlæg og patacones - bananchips.
 
På restaurantfronten kan nævnes Sydamerikanske Taller, som åbnede sidste år og blev kaldt årets restaurantnyhed, og som er en af mine egne favoritter - samt Cofocos Llama, som også stadig er et stort hit på Yelp. 

Toast:
- Toast-trenden har vi snakket meget om på Yelp de sidste mange måneder. Den ses ikke mindst på caféniveau, hvor de fleste nye cafeer indfører en toast-variant på kortet. Gourmet-toasten ses selvfølgelig hos Fætter Fætter, men også på Delish, hvor der er trøffel, skinke og bøffelmozzarella mellem brødet, og på Jean Claude på Østerbro kan du få en afsindig lækker 'Toast Aux Champignons' – en lækker, cremet basse.

Fermentering:
- Når det kommer til fermentering, kan man ikke komme udenom kimchi, som jo virkelig er blevet en trendy fætter og løbende ses nævnt på Yelp. Det fås blandt andet hos Ferment, Mao Bao - og dermed også Sidecar - og alverdens asiatiske restauranter. I forhold til fermentering bed jeg mærke i, at i Toldbodens nye Grill & Grønt-koncept var en stor del af grøntsagerne i deres buffet fermenterede. Derudover fik jeg for nogle uger siden en mos af fermenteret hvidløg hos Pony på Vesterbrogade, som var ret spændende. Fermentering er noget, der deler vandene lidt hos københavnerne - men mange af vores anmeldere er positive over for ideen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress