Af - 28/04-15 11:01

Ny natklub får sur smiley og politianmeldelse efter to dageNy natklub får sur smiley og politianmeldelse efter to dage

Der gik ikke mere end to dage, efter Vibe Nightclub åbnede, før den modtog en sur smiley.

storybild

(Billede: Anders Malling Beck)

Natklubben Vibe Nightclub på Vesterbrogade 2b i København åbnede 17. april.

Kun to dage efter havde klubben besøg af Fødevarestyrelsen, og det besøg endte ikke lykkeligt. Den ombyggede/nyåbnede natklub endte nemlig med at blive politianmeldt for to forhold, oplyses det. I kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at man fandt:

'Lagerlokale hvor der opbevares fødevare fremstår med skimmel og snavs.'

'Isterningmaskine der opbevares i opvaskelokale er fyldt med vand, vandet fremstår med bobler og er tykt.'

LÆS OGSÅ: Skimmel på hylder udløser sur smiley til Superbrugsen

LÆS OGSÅ: Minister sætter tæskehold ind mod klamme køkkener

Natklubben forklarede sig med, at der ikke var blevet gjort rent efter ombygningen. Selv om han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, mener sektionsleder ved Fødevarestyrelsen Martin Birch Hansen, at en undskyldning som denne ikke er holdbart:

- Hvis man ikke er færdig med sine vedligeholdelse eller rengøring, så må man vente med at åbne, siger han.

Før den nye natklub åbnede, lå Krazy Kanguruh bier bar på lokationen med samme ejere. Og den fik mindst to dårlige 'anmeldelser' af fødevarekontrollen - henholdsvis 03-10-2014 og 25-10-2014. Ved det ene af besøgene modtog stedet en sur smiley på grund af skadedyr. Dette fik de en bøde for på 10.000 kroner.

Metroxpress ønskede at få en uddybende kommentar fra Vibe Nightclub. Her ville vi blandt andet have svar på, hvorfor man har haft svært ved at holde stedet rent. Men natklubben ønskede ikke at udtale sig i sagen.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress