Af - 14/08-16 18:50

Nyt lovforslag: Regeringen vil kriminalisere romalejreNyt lovforslag: Regeringen vil kriminalisere romalejre

Det skal være slut med lejre med udenlandske hjemløse, mener regeringen, der er klar til at give politiet nye beføjelser.

Bildstrecke im Grossformat »

Lejre med udenlandske hjemløse er i den grad skudt op i København i løbet af sommeren. Ofte er lejrene fulde af affald og afføring til stor gene for naboer og forbipasserende.

- De efterlader mange gange et stort svineri, og det skal vi ikke stå model til, siger Jan E. Jørgensen, medlem af Retsudvalget og Udenrigsudvalget for Venstre til TV 2 Lorry.

LÆS OGSÅ: Kriminelle strømmer til København: Fire ud af fem er udlændinge

Som det er i dag, er det svært for politiet eller kommunerne at stille noget op. Det er nemlig lovligt at sove på gaden i Danmark, og derfor skal der være en anden form for kriminalitet til stede, hvis lejrene skal ryddes. Det vil regeringen nu lave om på.

- Vi vil gøre det muligt for politiet at opløse lejre og grupper af tilrejsende. Det skal ikke være lovligt at okkupere bænke og parker, siger Jan E. Jørgensen til TV 2 Lorry.

LÆS OGSÅ: Romalejr-anmeldelser boomer: Politi frygter svenske tilstande

Regeringen vil nu bede Justitsministeriet se på, hvordan man kan udforme en lov, der kriminaliserer lejrene, uden at man kommer til at ramme andre grupper, der ikke nødvendigvis er uønsket.

- Kunsten er at lave en lov, der ikke kommer til at gå ud over tilbudsjægere, der ligger i kø foran butikker, en fyr, der ikke nåede det sidste tog hjem efter en bytur, eller en hjemløs, der sover en nat på en bænk, fordi der ikke er plads på herbergerne, siger Jan. E. Jørgensen til TV 2 Lorry.

Han er fortrøstningsfuld i forhold til at samle flertal for det nye lovforslag.

- Det er et stigende problem, der skal gøres noget ved, og det kan jeg ikke forestille mig, der ikke er opbakning til, siger Jan E. Jørgensen til TV 2 Lorry.

LÆS OGSÅ: Romaer: Vi har det hårdt nok i forvejen

LÆS OGSÅ: Overborgmester om romalejr: Vi rydder grunden

LÆS OGSÅ: Romalejre generer beboere: Vi vil have hegn op

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress