Af - 31/03-16 15:27

Mega pudekamp og svedig blokfest: Her er fem ting til din weekendMega pudekamp og svedig blokfest: Her er fem ting til din weekend

Så er det weekend - næsten! Vi guider dig til fem fede ting, du ikke må gå glip af i hovedstaden.

Bildstrecke im Grossformat »
100 storbyer verden over holder lørdag d. 2 april International Pudekampsdag, og i år er også København med for første gang. Så hvis du har ubeskrivelig meget lyst til at hamre en pude i hovedet på et andet menneske, skal du blot sørge for at befinde dig på Rådhuspladsen klokken 14, når pudekampen starter. Foreløbig har mere end 9000 meldt sig til på Facebook. Husk at medbring egen pude, og at det kun er for sjov. Så vær forsigtig, og sving blødt, lyder opfordringen fra arrangørene. Er du en af dem, der stadig holder liv i den gamle pladespiller derhjemme? Så kan du med rette svinge forbi Absalon Kirken på Vesterbro på lørdag, hvor der er vinylmarked fra klokken 11. Desuden vil der dj's i forskellige genrer, der vender plader, og på livefronten vil der være elektroniske toner fra Lord Akton. Fredag aften kan du opleve masser af fed live hip hop fra den danske undergrund, når Bolsjefabrikken i Ragnhildgade på Østerbro slår dørene op til blokfesten Straight Outta Bolsjen. Der er fri entre, og dørene åbner klokken 20. Ifølge arrangørerne bliver der ikke taget imod dankort eller mobilepay, så hvis du skal købe i baren, skal du huske kontanter. Veras Market har på kort tid markeret sig som et af København mest populære loppemarkeder mest sit store udvalg af genbrugstøj. Og på søndag den 3. april kan du så igen gøre et billigt kup. Denne gang rykker loppemarkedet til en ny, urban plads under Bispeengbuen, hvor der både vil være lounge-område og søndagstoner leveret af Sound of Copenhagen. Lørdag den 2. april vender Kødbyens Mad & Marked tilbage i Kødbyen. Åbningsweekenden bliver startskuddet til en sæson fuld af madoplevelser, råvaremarkeder, events og en masse nye tiltag, der folder sig ud hver eneste lørdag og søndag fra kl. 10-18 frem til den 25. september.

Weekenden er lige om hjørnet, og en masse fede oplevelser ligger og venter på dig.

Vi guider dig til fem ting, du kan kaste dig over. Klik dig gennem galleriet foroven og se, hvad der sker i København i weekenden.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress