Af - 15/01-16 13:21

Verdenspremiere: Se Tivolis nye 3-i-1 forlystelseVerdenspremiere: Se Tivolis nye 3-i-1 forlystelse

Til april åbner Tivoli for sommersæsonen med Danmarks første 3-i-1 forlystelsestårn

Se hvordan Tivolis nye tårn kommer til at se ud. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Når Tivoli 6. april åbner for sommersæsonen, kan der meget vel blive længere kø. Forlystelsesparken har nemlig en helt ny forlystelse på programmet - et 45 meter højt tårn, der som noget helt nyt rummer tre forlystelser i én.

- Det er faktisk en verdenspremiere. Der er ikke andre, der har lavet en 3-i-1 forlystelse før, siger Tivolis pressechef Torben Plank.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Tårnet, der har fået navnet Fatamorgana, rummer både en forlystelse for børn, en for hele familien og en for dem, der er vild med fart. For foden af det 45 meter høje tårn bliver der plads til små radiobiler for de mindste på 5 år og derover.

30 meter længere oppe har Tivoli planlagt en kombineret forlystelse, der både kan besøges af familier og af fartdjævle. Her bevæger to forskellige slags gondoler sig rundt om tårnet i to forskellige hastigheder. I den vilde udgave bliver passagerne slynget rundt med 2.5G kraft, mens gondolens fire arme roterer.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan her vil København drukne, hvis temperaturen stiger med 2 grader

- I Tivoli har vi begrænset plads og vi kan ikke udvide. Derfor bygger vi op i luften for at udnytte vores plads optimalt. Med det nye tårn har vi pludselig en forlystelse, hvor hele familien kan være med og stå i kø til den samme forlystelse, siger Torben Plank.

Torsdag blev den første del af det nye tårn hejst. Du kan se, hvordan det så ud i Tivolis video her:

Tårnet bliver en del af det nye forlystelsesområde i Tivoli, Orienten, hvor også Dæmonen og Det Gyldne Tårn ligger. Med sine 45 meter bliver Fatamorgana på højde med Tivoli-tårnet Vertigo. Det højeste tårn i parken er dog fortsat Himmelskibet.

Klik dig gennem galleriet oven for og se Tivolis nye tårn

LÆS OGSÅ: Mere succes: Tivolis besøgstal stiger


LÆS OGSÅ: Tivolis nye kæmpetårn mangler vigtig godkendelse

LÆS OGSÅ: Tivoli overvejer mere kontrol efter ulykke med 5-årig

LÆS OGSÅ: New York i København: Så fed er ny Tivoli-restaurant

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress