Af - 16/06-16 11:33

Skriv på et Istedgade-skilt og få det trykt i en bogSkriv på et Istedgade-skilt og få det trykt i en bog

Har du en poet gemt i maven? Så læs med her.

storybild

I to år har Byens Forlag skrevet finurlige tekster på deres skilt ude foran forlaget på Istedgade. Nu kan du bidrage til teksterne. (Billede: PR-foto)

Hen over sommeren kan du lege forfatter på Byens Forlags A-skilt på Istedgade. Forlaget er kendt for at skrive små pudsige tekster på deres skilt, og nu vil de gerne have borgerne til at bidrage med deres input. Det skal senere hen trykkes i en bog.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

For omkring to år siden begyndte Byens Forlag at skrive de små skiltetekster.

- A-skilte er typisk meget forudsigelige i deres tekster og bliver mest brugt til at lokke folk til at købe noget. Men det er en fantastisk mulighed for at kommunikere med københavnerne, og vi skriver alt lige fra digte til dagens sætning og andre finurligheder, siger Thomas Aagaard Skovmand fra Byens Forlag.

LÆS OGSÅ: Hjemløse og hipstere: Istedgade har skrevet en bog om Istedgade

Teksterne på skiltet har især fået liv på Byens Forlags Instagramprofil, og det skabte inspirationen til at lave en lille bog med skiltecitater.

Frem til den 25. juli kan du sende din tekst ind til Byens Forlag enten via e-mail eller ved at skrive den i kommentarfeltet på deres Instagramprofil. Teksterne kan handle om alt, men skal være korte.

LÆS OGSÅ: Kom helt tæt på de gode Vesterbro-historier i ny lydvandring

- Overrask os! Kom med noget, vi ikke havde regnet med og noget, der fremkalder en reaktion hos andre, siger Thomas Aagaard Skovmand og tilføjer:

Jeg håber bogen bliver en samling af en masse små pudsigheder og tankevækkende citater, der siger noget om livet lige nu og her.

Det er planen, at bogen 'Skiltepoesi' skal udkomme til efteråret. Du kan også vælge at støtte projektet via Kickstarter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress