Af - 04/11-15 10:02

Vilde OL-planer: København kan blive værtsby for legene i denne disciplinVilde OL-planer: København kan blive værtsby for legene i denne disciplin

Hamborg ligget lunt i svinget til at blive vært for OL i 2024, og det kan sende en del af legene til København.

storybild

Ifølge forskningsleder Rasmus Storm fra Idrættens Analyseinstitut vil det være den bedste løsning, hvis København kan undgå at bygge specialanlæg ved en eventuel OL-disciplin i hovedstaden. Her er det billeder fra Beijings spektakulære åbningsceremoni i 2008. (Billede: Wilmann Thomas)

Der var engang før finanskrisen, hvor både politikere og eksperter talte varmt om København som mulig OL-vært i 2024. De tanker er for længst droppet, men nu åbner der sig alligevel en chance for at få legene til hovedstaden om ni år.

Hamborg ønsker nemlig at stå for OL i 2024, og det skal være under devisen 'legene ved porten til Skandinavien og Norden', som byens borgmester Olaf Scholz tidligere på ugen formulerede det.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det vækker begejstring hos Frank Jensen (S), Københavns overborgmester, der er helt klar til at åbne byporten:

LÆS OGSÅ: Powerteam: Fem danske svømmere udtaget til OL

- Det er første gang i historien, OL kommer så tæt på København, og jeg har været meget åben over for Hamborg og sagt, at vi gerne vil bakke op og tilbyde dem vores faciliteter.

Har vist vejen

Danmark og i særdeleshed København har i de seneste år vist sig om en solid vært for store mesterskaber, og det kan hjælpe med at sende en del af legene nordpå:

- Vi har i de seneste år afholdt en lang række VM'er i olympiske discipliner, og når man kan holde VM, kan man jo teoretisk set også holde OL i den pågældende sportsgren, siger Lars Lundov, der er direktør i Sports Event Denmark, som arbejder på at tiltrække store sportsbegivenheder.

LÆS OGSÅ: Så er første dansker udtaget til OL i Rio

Tidligere ville et partnerskab mellem to lande være udelukket, men nye retningslinjer fra den Internationale Olympiske Komité gør det muligt at sprede legene, forklarer forskningsleder Rasmus Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

- Det er lavet for at gå imod det overdrevne ressourceforbrug, som OL ofte har resulteret i, og det handler om at sprede investeringerne for flere nationer. Det er rigtig fornuftigt.

Satser på cyklerne

Med et velafholdt cykel-VM fra 2011 i frisk erindring er det især de tohjulede OL-kombattanter, Frank Jensen drømmer om at bringe til København, hvis værtsskabet ender i Hamborg.

- Det kunne være spektakulært med et cykelløb mellem Hamborg og København. Et løb, der forbinder landene og de to store byer ved at køre under Femern Bælt. Det vil give stor opmærksomhed, siger overborgmesteren, der dog ikke vil lægge sig fast på en enkelt sportsgren:

Lige nu holder vi alle muligheder åbne. Vi har også lige haft VM i bueskydning, og vi får EM i Fodbold i 2020. Samtidig er vores nye arena klar i slutningen af 2016.

Det skal man undgå

Ideen med en cykel-afstikker til Danmark er bestemt en god idé, mener Rasmus Storm, der er forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.

LÆS OGSÅ: Stammekvinder viser sig frem: Fjer, ansigtsmaling og bare bryster

- Vi har erfaringen fra VM, og samtidig er det et arrangement, som relativt let kan afholdes uden de store investeringer.

Han slår samtidig fast, at Danmark ikke bør engagere sig i OL for enhver pris:

LÆS OGSÅ: Godt nyt til flygtninge: Nu må de stille op ved OL under OL-flag

- Det handler om at undgå de discipliner, som kræver specielle anlæg, der ikke er interessante for Danmark og dermed vil stå tomt efter et OL.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress