Af - 03/11-15 09:11

Her er fem ølbarer i København, du bør kendeHer er fem ølbarer i København, du bør kende

København har masser af ølbarer. I samarbejde med Yelp guider metroxpress dig til fem af slagsen.

storybild

Øl hos WarPigs. Det er danske Mikkeller og amerikanske Three Floyds, der står bag brewpubben i Kødbyen. (Billede: Maria Simone S. Yelp.)

På fredag falder sneen. Årets Tuborg Julebryg lanceres, og det markeres med J-dag. En dag, hvor det ikke er unormalt at se granvoksne mænd rende rundt på gaden med en blinkende nissehue eller nissepiger i blå bunny-kostumer ønske 'et godt Tubår'. En ting er sikkert - det er en dag, hvor der bliver drukket meget øl.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Er du ikke lige typen, der fejrer J-dag, men til gengæld godt vil nyde en god øl, er der masser af ølbarer i København, du kan tjekke ud. Mange af dem serverer deres egen hjemmebryg, byder på smagsprøver og gør det til en hel oplevelse at drikke øl. I denne uge præsenterer vi dig for fem af dem, som virkelig har gjort indtryk på Yelps anmeldere - skål!



Søren L., København: Taphouse er Københavns bedste ølbar - There, I said it! Med sine 61 haner, og derved Europas største udvalg af øl på fad, er man altid sikret, at der nok skal være en øl, som falder i ens smag.



Linnea R., Gentofte: Warpigs er et skønt sted med en virkelig afslappet atmosfære. (...) De har mange forskellige hjemmebryggede øl. Det er bare at gå i gang. Find din favorit. Jeg er til lys øl og valgte nr. 20 efter anbefaling fra bartenderen.



Philip T., København S: Stedet kan umiddelbart to ting, og sikkert mange flere: give dig mulighed for at smage på mange af de mange øl, for konceptet er; SMAG på en lille en til 25 kr. (...) Den anden ting, du kan, er at sidde og kigge dovent ud på underholdende Rantzausgade.



Kristian N., København: Betjeningen er super imødekommende og helt nede på jorden. Man får altid et tip og anbefaling med på vejen. Udvalget har imponeret mig hver gang, og der lægges helt klart op til at prøve hele skalaen fra lys pale ale til mørk porter!



Stine A., København: Jeg besøgte stedet for et par måneder siden, men jeg husker det stadig meget klart. Bartenderen var meget kompetent og hjalp mig og mine venner med det rette valg af øl og gav os et par smagsprøver. (Oversat af Yelp).


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress