Af - 16/03-16 07:21

København rykker fra: Flere i arbejde end før finanskrisenKøbenhavn rykker fra: Flere i arbejde end før finanskrisen

København trækker fra, når det kommer til at have folk i arbejde.

storybild

(Billede: Polfoto/Adrian Joachim)

Er du arbejdsløs håndværker, fabriksmedarbejder eller rengøringsassistent, så venter der måske et job til dig i nær fremtid. I hvert fald, hvis du bor tæt på København.

Der er nemlig så godt gang i jobmøllen i landets hovedstad, at flere nu er i arbejde i og omkring København end der var før finanskrisen.

Det viser nye tal på lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik, som 3F har analyseret. Det skriver Fagbladet 3F.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Her fremgår det, at der nu er 32.000 flere lønmodtagere i København og omegn end før finanskrisen startede i 2008.

- Den positive jobudvikling i og omkring København fortsætter med at buldre derudaf. Og heldigvis er det også begyndt at sprede sig til resten af landet, siger Frederik I. Pedersen, cheføkonom hos 3F.

LÆS OGSÅ: Føtex forsvarer kritik af kønsopdelt legetøj: - Det er ligesom i tøjafdelingen

Siden starten af 2013 er antallet af lønmodtagere steget i hele landet med undtagelse af Bornholm. Alene over de seneste knap tre år, er der kommet 81.400 flere personer i job i Danmark.

Det er især inden for serviceområdet, industri og bygge- og anlæg, at beskæftigelsen stiger og hos Dansk Byggeri kan man også mærke fremgang.

- Vi er positivt overrasket over, at det går så godt med beskæftigelsen i disse år. Byggeriet var helt nede at vende på bunden i årene efter finanskrisen, men i de seneste to år er det faktisk lykkes at skabe 11.000 nye job i bygge- og anlægsbranchen og vi ser fremgang både i beskæftigelsen og i omsætningen, siger Bo Sandberg, cheføkonom hos Dansk Byggeri.

LÆS OGSÅ: Terrortiltalt nægter at lade sig afhøre i retten

Selv om opsvinget langsomt er på vej, så er der stadig lang vej til vi er helt ude af finanskrisens efterdønninger, mener Frederik I. Pedersen.

- Der er stadig mange områder i Danmark, hvor beskæftigelsen ligger 10-12 procent under, hvad den gjorde i 2008. Så antallet af danskere i job er stadig utrolig meget lavere end før krisen satte ind, siger 3F's cheføkonom.

LÆS OGSÅ: Ryanair lukker rute fra København

LÆS OGSÅ: Matcha marts: Derfor er der grøn te i alting lige nu

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress