Af Ritzau - 19/11-15 11:47; Opdateret: 19/11-15 12:58

Landets største fødested aflyser fødselsforberedelseLandets største fødested aflyser fødselsforberedelse

Sygemeldinger blandt jordemødre tvinger Hvidovre Hospital til at droppe fødselsforberedelser og hjemmebesøg.

storybild

(Billede: Polfoto)

Gode råd til at håndtere smerte under fødslen eller råd til amningen den første tid efter fødslen vil resten af året ikke være et tilbud for nybagte mødre eller de gravide, der skal føde på Hvidovre Hospital.

Landets største fødested har valgt at droppe fødselsforberedelser og hjemmebesøg, da der er mangel på jordemødre, blandt andet på grund af langtidssygemeldinger.

Det skriver Hvidovre Hospital på sin hjemmeside.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Ifølge chefjordemoder Marianne Skovby Rasmusson er det ærgerligt, men nødvendigt. Ressourcerne er der simpelthen ikke.

- Vi er blevet nødt til at prioritere. Og vi synes altså, at det er vigtigere, at der er en jordemor ved den fødendes side, end at de her kurser bliver afholdt. Selvom vi selvfølgelig synes, det er er ærgerligt, siger hun til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Graviditet og fødsler koster 300.000 kvinder livet i 2015

Ifølge Marianne Skovby Rasmusson vil det være 400 gravide, der ikke får mulighed for at få fødselsforberedelser og 170 nybagte mødre, der ikke får hjemmebesøg.

Fra det nye år vil kurserne starte igen, da hospitalet vil ansætte flere jordemødre.

- Det er klart, at de gravide er kede af, at de ikke bliver tilbudt fødselsforberedelse, men de forstår samtidig vores prioritering. Det vigtigste er, at fødslen er sikker, siger Marianne Skovby Rasmusson.

LÆS OGSÅ: Fynsk morfar planlagde overgreb inden barnebarns fødsel

I Region Hovedstaden, som har det politiske ansvar for sundhedsområdet og dermed også Hvidovre Hospitals fødeafdeling, vil man nu se på, hvad der kan gøres ved aflysningerne.

- Vi kan ikke på længere sigt holde til, at man ikke kan få fødselsforberedelse. Derfor vil jeg nu selvfølgelig drøfte med min administration, om der er noget, vi kan gøre, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til DR P4 København.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Arkæologer finder unik mose med menneske- og hundeofre

LÆS OGSÅ: Ups: Hvid kvinde fik sort mands sæd: Her er rettens afgørelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress